HammerichEtLevnetsløb

196 af had og harme, og knap véd jeg, hvorledes jeg h a r kunnet slippe igennem det mørke. Danevirkes rømning skete uden regeringens vilje og vidende, den udsåede b itte r m istro overalt, og den var en svar synd mod det danske fo lk ; dets modstandskraft, hidtil usvækket, var b rud t i samme øjeblik, den skulde prøves. Da Sverige og Norge trak sig tilbage, burde vor lille hær aldrig have indtaget en stilling, som kun Nordens samlede styrke måske kunde have ho ld t; men stod hæ ren der nu alligevel, burde den have fristet en kamp i stillingen. Var end det halve af den blevet sp littet ad og hugget ned, mandefaldet havde dog langt fra ikke været den ulykke som rømningen. Og hvo véd d et? En fred på dette pu nk t, inden Prøjsen havde prøvet sig fræm, hvor vidt det tu rde gå for Evropa, vilde muligvis have frelst hele den danske del af Sønderjylland. De 2 andre nordiske folk følte varm t for vor bitre nød, og da Danevirke røm tes, hed det fra Stokholm og K ristjan ia: „så stor en deltagelse har man aldrig før se t“ ; dog hvad „broderen i nød“ trængte til, var sværd, og kun en flok heltemodige frivillige b a r våben for os i kampen. Kong Karl blussede ikke mere af den ridd er­ lige harme, et par uger efter holdt han i offisérsamfundet i Stokholm et velordnet foredrag om, hvorledes Dane­ virke burde have været forsvaret. Og alligevel elskede han Danmark; ko rt efter Dybbøls fald sendte han sin plan om et nordisk statsforbund til kong Kristjan, og et glad øjeblik var det ham, da hans d atter blev kron ­ prinsesse i Danmark. Man ha r ondt ved a t sætte sig ind i et sådan t sind. Såsnart kong Kristjan kom på tronen, havde t i l ­ b a g e s k r i d t e t s mænd rejst hovedet, adskillige generaler hørte til dem og ta lte hø jt om det urimelige i „at slås for en lap pap ir“ (den nye grundlov). Den stemning havde det kloge Prøjsen gjort regning på og skuffedes heller ikke. Ånden var vegen fra krigsstyrelsen, ikke