HammerichEtLevnetsløb

188 folk; selv havde jeg skyld med i den fejl og først nys fået øjnene op. Lykke kan jeg ikke sige, jeg gjorde. Grundtvig kunde blive vred, når jeg havde ordet, og rokke fræm og tilbage på sin stol, og jeg véd, jeg er bleven kald t „vennemødernes onde ån d “. Men jeg gjorde i a lt fald min pligt og burde g jo rt det endnu oftere og stærkere, det føler je g ; min eneste undskyldning er, a t strømmen gik så strid. De andre møder, hvori jeg deltog, de k i r k e - h i s t o r i s k e , de n o r d i s k e k i r k e m ø d e r og m i s s j o n s ­ m ø d e r n e , efter a t K alkar var bleven formand, gik sin gang, som det forud var vedtaget. Ved kirkemødet i L u n d 1859 var a tte r t r o s f r i h e d e n og Grundtvigs livssyn på bane, og med en i sandhed sto rslået gæst­ frihed modtog Thomander os i sin nye, lige så storslåede bispegård, hvor bibliotekssalen indtog næsten hele „øvre våningen“ . Lægprædikanten P. Larsen Skræppenborg var med og talte på hjem farten en del om mig til studenterne. „De skulde læ re,“ sagde han, „mange gode ting af mig, skandinavisme og sådan t noget, han ikke re t forstod sig på. Men isæ r skulde de da lære at blive folkelige præ ster; for ha r man først fået bøndernes hjæ rter, så kan man bilde dem de urimeligste ting ind. Han var meget ilde ved det, den gang jeg blev dårlig og m åtte forlade min præ stegård i Jylland ; nu så han dog, vor Herre var klogere end som så og vilde have mig til a t prædike for unge studen ter i steden for gamle kærlinger på heden.“ Ved kirkemødet i K r i s t j a n i a 1861 drejede det meste sig om pietism en; de så skæft til os og hyssede, når der blev sunget en sang over borde, men de blev også rammede af den dommedagstale, Birkedal holdt. Ved dette og det forrige møde viste sig engelske og franske udsendinge fra den evangeliske alliangse. To år efter havde vi også et n o r d i s k m i s s j o n s m ø d e i Malmø, til nogen sammenslutning af missjonerne kom