HammerichEtLevnetsløb

187 hans venner få med som ingen anclre. Jeg så klart de gode sider ved møderne, hvorledes hans lyse, åndfulde tanker ved dem måtte udbredes i altid videre kredse, til de blev en magt i det danske folks skoler og kirker. Derfor var jeg dog ikke, lige så lidt som P. Rørdam og biskop Kierkegaard, blind forfarerne: en afslutning over for det øvrige folk, et udviklet partivæsen, som er min natu r imod, en ufri eftersnakken uden indre sandhed, en vidt dreven tro til egne og det danske folks kræfter, som kunde slå over i forgudelser og selvtilbedelse, og dertil et jag efter frihed, så man glæmte orden og lydighed. At tallet på dem , der sluttede sig til møderne, skulde stige i den grad, som det nu er steget, derom havde jeg dog ingen anelse. Men med det voksende tal er også farerne voksede. Selv Grundtvig, der var stemningsmenneske, som skjalde gærne er det, lod sig rive med og holdt i alt fald ikke tilbage, når man ilede for stæ rk t fræmad. „Lykken“ , heder det i vor rim­ krønike, „er et underligt trold, hun leger med folk så mange fold“, og når hun leger mildest, kan hun let blive os farligst. Jeg deltog altså i vennemøderne og sammenkomsterne på hans årsdage og har haft glæde deraf. Ordet lød tit frisk og frit, især når det var Birkedal, der fik det; og i skolesagen tråd te Kold fra Fyn op på sin jævne vis med sandheder, det nok var værd at gæmme på. Jeg hø rte im idlertid også både det, der klang hult som en gengangers tale, og det, hvor jeg ikke kunde være med ved, og m åtte da aflægge et vidnesbyrd. Det havde jeg forud lovet mig selv, ordets frihed stod for mig som det nødvendige vilkår, hvis en ensidig retnings farer skulde undgås. Navnligt talte jeg alt på det første vennemøde mod p ræ s te f r ih e d e n , da den på ny sattes på dagsordenen, jeg advarede og for en o v e rv u r d e r in g af vort eget