HammerichEtLevnetsløb

186 Hans salmer og sange lød fra alles læber, og han hilsedes i sin høje alder som en af Danmarks stormænd. Hvor vidunderligt har Gud dog ikke brug t denne mand, hans fræmadstormende kæmpesind og hans seersyner, men sandelig også hans skrøbeligheder! Både lyder og dyder måtte til, for i forening a t gøre ham til det, han blev i styrelsens hånd: seeren, f o l k e v æ k k e r e n i Norden. Tallet på hans nærmere v e n n e r tog nu til med hvert år, og de stod hændeligt i et andet forhold til ham end hans ældste venner fra stridens og mis- kændelsens dage. Tænker man på mænd som Rudel- bach, Lindberg, Wexels, Stenersen, Flor, Fengerne, den ebræiske Muller, P. Kierkegaard, P. Rørdam, Birkedal, h a r man oprindelige natu rer for sig, ejendommelige hver for sig og indbyrdes højst forskellige, og de sluttede sig alle til ham med frihed. Også jeg hævdede mig i en fri stilling og kom til ham med indtryk fra min moder, min barnepige og Oehlenschlåger, der havde lagt de ideale spirer ned i min sjæl. Hans yngre venner der­ imod havde ikke set ham vokse under kampene sin langsomme vækst, de nærmede sig ham først, da hans tanker alt var i færd med at blive en magt i samfundet, og så derfor op til ham, så de tit var nær ved a t over­ vældes af hans storhed, og det des mere, jo yngre den slægt var, de tilhørte. Der var dem, hvem hans ord, selv når de ikke re t forstod dem, lød, som det lyder for Papisterne, „når Rom h a r ta le t“, og dem, hvem hans livstanker blev til stikord, der bragte en fræni i verden. Under disse varsler tråd te da v e n n e m ø d e r n e sammen, planen til dem udkastedes ikke af Grundtvig selv, men hans hu stru og adskillige af hans v en n er; man véd, at han for sin person ikke var nogen ven af gude­ lige forsamlinger, hvortil møderne vel nærmest m åtte henregnes. Man tra f på dem mænd og kvinder af alle stænder og ikke fæ rrest af almuen; den kunde han og