HammerichEtLevnetsløb

184 kristusfjendske vantro. Her er troens enhedspunkt i den hellige almindelige kirke. P ro testan terne ere enige om retfærdiggørelse af troen som m a t e r i a l t p r i n s i p ; hvilket denne tros indhold er, siges im idlertid ikke, og først ved troso rdet bliver det klart. De er endvidere enige om skriften som f o r m a l t p r i n s i p ; men den mangetydige skrift trænger til en nøgle, som, nafhængig af læ rd teologi, kan åbne dens forståelse også for den enfoldige, og en sådan nøgle er a tte r trosordet. Det h a r gamle Johan Gerhard og mange teologer med ham hævdet i den lu therske rettroenheds strengeste tid. Altid vil vi ellers træffe den nøjeste sammenhæng mellem trosordets og skriftens og Åndens vidnesbyrd, så det ene styrker det andet og in tet kan undværes. Herren ha r nådigt sammenføj et dem til tryghed for sin menig­ hed, og historien viser os, hvorledes, efter tidernes vil­ kår, sn a rt det ene og snart det andet træ der i for­ grunden: i oldkirken tro so rd e t, med reformationen skriften, med pietismen Ånden, og nu a tte r trosordet. Det er kun grundlinjerne af m it syn, som her kan drages fræm. Men i kraft af det fandt jeg det som pligt a t blande mig i den på ny opblussende teologiske strid herom, navnligt med hensyn til professor C a s p a r i s an ­ greb på apostelsymbolets oprindelighed. I et eget lille s k r i f t ha r jeg, som jeg mener, godtgjort denne ad historisk vej, idet jeg nærmest holdt mig til den romerske kirke, hvorfra vi ha r fået symbolet. Det er kun et sandsynlighedsbevis og kan ikke blive andet, ti, som sagt, til andet og mere kan historien aldrig bringe sine beviser. Der var endnu et andet hovedspørgsmål, jeg fuldt m åtte komme på det rene med, det om forholdet mellem t r o og v id e n . Rasmus Nielsen hævder med styrke grundforskellen mellem de to livskredse og fortjæner ta k herfor også af dem, der ikke kan følge ham i hans