HammerichEtLevnetsløb

183 den enkelte personligt. En sådan er nu t r o s o r d e t ved dåben, som tillige med nadverordet, Herrens bøn og Herrens fred hører til det grundlæggende i kirken. Det med forsagelsen lyder til mig som dåbsvilkår ved indgangen til Guds hus, i korte, fyndige, enfoldige ord. En hellig dankelhed hviler over dets tilblivelse, dog for den troende står det som et o p r i n d e l i g t , i n s p i r e r e t ord, et Herrens ord, selv hvis man vil tænke sig det samlet af apostler efter hans ytringer og under vejledelse af hans Ånd. Af teologi er her slet intet, alt er trosled, der „anbefale sig til samvittighederne“ og kan fattes af den enfoldigste troende. Hvo der ikke tø r tage skridtet så fuldt ud og derfor sætter trosordets tilblivelse i „teologiens“ i steden for i apostlernes, i „inspirationens“ tidsrum, har usikkert fodfæste. Men hvo der vilde gøre troens krav (postulat) til „en fjærde troens a rtik el“, han havde med det samme trådt troen for nær. Mod denne opfattelse af trosordet som Herrens ord strider in g e n historisk k æ n d s g æ r n in g , lige så lidt som mod bibelen som en Herrens bog. Vistnok har man opkastet tvivl i mængde mod dets oprindelighed; det lader sig imidlertid godtgøre med den højeste grad af sandsynlighed — og videre når ingen historisk gransk­ ning —, at det har holdt sig i den romerske kirke, som det lød fra begyndelsen; og fra Rom kom det jo om­ kring til hele Vesterleden. I øvrigt er enhver Kristen til vished i sit troskrav, det være nu krav om et helligt trosord med myndighed eller en hellig skrift med myndighed, henvist til e r ­ f a r i n g e n s og Å n d e n s vidnesbyrd. Dér har også jeg mødt Herren i hans ord. Og hvilket mægtigt våben mod vantroen, det er, stadfæster netop vore dages erfaiing. Trods de lærde indvendinger mod dets oprindelighed og tilstrækkelighed har dog alle protestantiske Kristne lært a t fylke sig om det som banner i kampen mod den