HammerichEtLevnetsløb

182 på, at det ikke vilde tvinge en mand til tilsyneladende a t påtage sig ansvar for noget, der lige fræm stred mod hans overbevisning. Det blev et varm t ordskifte, og til sidst m åtte de andre professorer finde sig i en af mig foreslået usæd­ vanlig form for min underskrift som dekanus, hvoraf andragerne le t kunde skønne sagens virkelige sammen­ hæng. P å den måde undgik de spørgsmålets forelæggelse for m inisteriet. Men jeg m åtte høre hårde ord, Clausen sluttede med: „det næste sk rid t vil vel da blive, a t vi to skrive mod hinanden i dagbladene!“ Studenternes misnøje blev naturligvis ikke mindre ved den irettesæ ttende skrivelse, og kravene nåede om­ sider ind på rigsdagen. F ø rst da f a s t e s e n s o r e r ind­ førtes ved teologisk eksamen, har klagerne foreløbigt hø rt op. Jo mere det stade, jeg med Grundtvig ha r tag et i d å b s p a g t e n , ideligt var genstand for angreb, des nød­ vendigere for mig blev en teologisk hævdelse af det. Jeg sagde da til mig selv og til and re: troen finder sin hvile i et troskrav (trospostulat), der ikke lader sig godtgøre ad fornuftens vej, men alligevel stå r urokke­ ligt fast for den troende. Den kræver næmlig en højeste myndighed, som den uden vilkår kan underkaste sig; for nogle er det nu paven, for andre skriften, for andre den apostolske tro , for andre Helligåndens vidnesbyrd. Paven kan vi her lade ude af syne. Skriften, hæv­ det af de fleste P ro testan ter som højeste myndighed, er den evige bog, en åbenbarelse fra Gud, som gør vis til salighed og er kirken uundværlig. Men den er en bog, kan altså ikke i egenlig forstand tale til os, og den er tilmed en stor bog i tungemål, som kun lærde teologer kan tolke; vitterligt nok har de tydet den på mange forskellige måder. Der må derfor kunne påvises en anden myndighed, som ikke trænger til læ rd teologi, derimod fyndigt og levende i fuld virkelighed taler til