HammerichEtLevnetsløb

181 som doktor i teologien, men mødte afslag fra alle de andre professorers side, det var jeg imidlertid forud be­ re d t på. Med en anden uenighed gik det videre. Jeg havde hidtil set på universitetsvæsenet udefra og ønskede det en del friere indrettet, end de andre gjorde, navnlig den mest indflydelsesrige, professor Clausen. Friheden måtte fræmme studiet, så stod det for mig. Studenterne var for tiden meget misnøjede med teologisk eksamen, især, og det ikke uden føje, ankede de på en stærk udvidelse af nogle mindre fag; hvad de ønskede, var en e k sam e n s- k o m m i s s jo n . E t a n d r a g e n d e blev indsendt af dem, og da fakultetet skulde give sit skøn om det, stod jeg ene med min opfattelse. Jeg stemte både på eksamenskommissjon og en hel ny studieplan, så kravene på almindeligt teologiske kund­ skaber indskrænkedes, mens der på den anden side skulde kræves et eller andet parti gennemstuderet med grundighed og efter kilderne. Jeg tænkte herved på eksamenens indretning ved adskillige tyske universiteter og på ordningen af vor magisterkonferens, der for mine øjne vilde gøre studiet både friere, mere frugtbringende og grundigere, end det er efter vor nuværende studere­ måde. Mine tanker udviklede jeg for ministeriet i det indlæg, fakultetet tilstillede det, og det var i sin orden. Men fakultetet vilde nu desuden sende en r e v s e n d e s k r i v e l s e til andragerne og krævede denne, lige som så mange andre breve, uden videre underskreven af dekanus „på fakultetets vegne“. Det vægrede jeg mig ved, det stod, sagde ''jeg, i alt for skrigende modsætning til mit indlæg til ministeriet og den overbevisning, jeg ved ad­ skillige lejligheder havde udtalt for studenterne. „Det er dog Deres pligt som dekanus“, hed det. Jeg vægrede mig a tte r og foreslog skrivelsen undertegnet af de herrer, som stemte for den. Hvis man så ikke vilde gå ind derpå, krævede jeg spørgsmålet forelagt ministeriet, vis