HammerichEtLevnetsløb

180 jeg følte mig ung igen med de unge. Noget æmne for sam ­ talen opgav jeg ikke, alt, vilde jeg, skulde udvikle sig frit, og det gjorde det og. Jeg blev herved mere kændt med studen terne, og de til gengæld sluttede sig nøjere til mig og læ rte a t forstå mig bæ d re : fordele nok på begge sider. Der var im idlertid en mislighed ved disse vore sammenkomster, som straks tæ rede på dem: de stred imod hvad der i langsommelig tid havde været skik og brug hos os, og vanen er en sej modstander. Man stiklede til dem, der indfandt sig, og kaldte dem øjentjænere. Så blev de mødende efterhånden færre og færre og til sidst helt få; måtte dog en ny prøve herpå lykkes for en anden læ rer med større ævner, end jeg måske har! Universitetet, ud sat for hårde angreb, trænger sandelig i høj grad til en sammenslutning- af professorer og stu derende. Jeg kom a ltså de unge ikke så nær, som jeg havde ønsket, men til alle tider ha r der hersket det bædste forhold imellem os; det har le tte t mig overgangen til min nye virkekreds og gjort mig denne dobbelt kær. Lå det æmne, jeg læste over, blot ikke alt for fjærnt, ha r jeg kunnet gøre regning paa godt fyldte bænke, ved visse forelæsninger, f. eks. Nordens kirkehistorie, og visse øvelser h a r høresalen endog været propfuld. Ofte ha r jeg hos studenterne fundet en levende kærlighed til den gærning, de skulde tiltræde, en fast tro, som alle de nyere angreb paa kristendommen ikke h a r kunnet rokke. Sjældnere derimod mødte vågen videnskabelig sans mig, den ligger ikke for tiden, og der er vist m indre idealitet i ungdommen nu end for en tredive år siden. Også med mine k a l d s f æ l l e r h a r jeg gærne, selv n å r vi blev uenige, stået på en venlig fod. Kun ét å r tegnede det noget anderledes, m it første dekanats år. I det in d traf G r u n d t v i g s 50årige jubelfest, der fejredes med sto r hø jtid ; jeg foreslog ham da hædret med diplom