HammerichEtLevnetsløb

179 4

og omgrænset plan, som kunde vække den slumrende sans for historie. Jeg kændte mine øevner og vovede mig derfor ikke ind på andre områder af teologien, end hvor jeg kunde føle mig hjemme. Lidt over den halve læsetid vilde jeg bruge til e k s a m e n s f o r e læ s n in g e n . F ra den ene side lettede jeg den meget betydeligt for masser af å rsta l og navne og intetsigende småting, som man kun af vane holdt på efter de tyske kirkehistoriers mønster. F ra den anden side dvælede jeg ved de store tidsskifter, de ledende mænd, den folkelige side, sædernes tilstand, ko rt alt, der kunde give næring for ånden. Den øvrige del af læsetiden brugtes til frie fore­ læsninger. Sådanne var Nordens kirkehistorie, Englands kirkehistorie, dogmehistorie, biografiske skildringer af fræmragende personligheder; og dem vendte jeg jævnlig til­ bage til, hvorimod jeg kun en enkelt gang eller et par gange gjorde det ved de andre partier af kirkehistorien, jeg valgte til foredragsæmner. En forelæsning har jeg des­ uden holdt for herrer og damer, for at stille dem paa det rette standpunkt over for sektvæsenet og den romerske fræmådtrængende kirke. Med min hovedforelæsning fulgte e k s a m in a to r i e r , der skulde indprente det læste. Også d i s p u té r ø v e l s e r har jeg åbnet for de studerende og kandidaterne, især Grundtvigs venner var de velkomne, og jeg blev ved, så længe jeg sporede nogen virkelig trang dertil; i de senere år har jeg stræbt at sætte samtaler under eksam inatoriet i deres sted. En større t i l n æ rm e l s e mellem studenter og pro­ fessor stå r for mig som kær tanke alt fra ungdommen af. Vanskelighederne herved, når universitetet ligger i en stor stad, undgik mig ikke, men jeg vilde i alt fald gøre m it og indbød derfor studenterne hjem til mig en gang for alle den første lørdag i hver måned. De mødte også, og det ikke helt få, jeg bød dem sigarer, og et par tim er tilbragtes i livlige teologiske og historiske samtaler, 12 *