HammerichEtLevnetsløb

173 han dog, jeg med det kommende år vilde åbne en fore­ læsning over kirkehistorien“ ; det lovede jeg ham. Mine studier tog nu den sommer en hel ny retning, og de fyldte min sjæl, glad var jeg ved dem og frejdig. Jeg tråd te derpå af som præst og holdt i september måned 1858 min a f s k e d s p r æ d ik e n , dybt greben af Herrens førelser med mig, dybt bøjet ved tanken om, hvor tit jeg her havde været den lade tjæner, og dog a tter rejst af hans usigelige nåde. Ved min hjemkomst fra kirken fandt jeg det præg­ tige kobberstik af Leohardo da Vincis nadvere og Thorvaldsens dåbsengel; kærlige tilhørere havde sendt mig det til minde om det, der altid var hjærteslaget i min forkyndelse, dåben og nadveren. Hvo det var, har jeg aldrig fået at vide, men mig blev den dag en vel­ signet afslutning af min virksomhed som præst. Den mig så kære forkyndelse af ordet opgav jeg dog ikke dermed og har som professor ofte stået på prædike­ stolen, især i den første tid, siden sjældnere, efter at København har fået så mange udmærket dygtige præster. Straks efter afskedsprædikenen rejste jeg til I ta lie n , jeg trængte til opfriskelse af hvad den romerskkatolske kirke har været i sin stortid og endnu er for utallige sjæle, og den får man ingensteds bædre end i Rom. Asgers læ rer G. Matthison-Hansen havde jeg med til selskab, og i Rom traf jeg uvæntet på M elh av en . Han havde længe været borte og led af hjemve, var også meget tilbøjelig til at ærgre sig over alt i Italien. „Hvilket usselt, pjaltet folk, vidste jeg det ikke nok, og hvor det fjæld dér er skarvet! Nej, det må jeg sige, vi har dog andre stoltere fjælde i Norge!“ Meget ængste­ lig var han også for sin helbred og ransagede ridetøjet nøje, hver gang vi tog æsler til en bjærgtur. I Amalfi udbrød han : „der er jo ikke andet på den sadel end lu tte r søm og segelgarn! Ja I to kan tage af sted, om