HammerichEtLevnetsløb

172 L. Helveg og mig, og han vilde se det som et held for universitetet, hvis jeg kom på den plads. At få en mand, der havde tag e t del i det praktiske liv, var også i og for sig en vinding“. Jeg ta lte om mine fræm tidsplaner, studiet af nyere dansk historie. „Han vilde nødigt“ , svarede han, „tage mig ho rt derfra, men her, forekom det ham, lå også et mål, det var værd at arbejde for. Jeg havde vel hidtil ikke m est syslet med teologien, han var im idlertid vis på, at jeg både vilde og kunde gøre det, nå r det blev m it kald. Vi var jo forskellige i vore meninger, det vidste han, men han vidste tillige, det kunde blive til gavn for de studerende, at høre teologien foredrages fra synspunkter, der ikke faldt sammen med hinanden. Hidtil, føjede han til, havde han kun ta lt om den sag med Mar- tensen, Scharling, Wegener og for et halft år siden med H all“. Jeg udbad mig tid til nøjere a t overveje det gjorte tilbud. „Hvad jeg holdt for sand t og r e t“, sagde jeg, „kunde jeg naturligvis ikke opgive som professor; im id­ lertid havde længere erfaring læ rt mig, at jeg kunde stå sammen med mænd, der i flere måder tænkte anderledes end jeg. Jeg håbede, det også her skulde vise sig.“ Nogle dage gik derpå hen, og jeg prøvede mig selv alvorligt, om jeg i Guds navn tu rde tage imod et professorat; dybt følte jeg, hvor meget det brøstede mig på i alle retninger, på kundskaber og dygtighed, og jeg havde heller ikke længer ungdommens bøjelighed, der let sæ tter sig ind i nye forhold. Alt dette skræmmede mig alligevel ikke tilbage, især da jeg i den måde, hvorpå tilbudet kom, måtte se et vink fra oven. Siden talte jeg med Grundtvig og Biædel, der begge var af samme mening, „jeg havde jo i lang tid halvvejs tilhø rt un iversitetet“, sagde de; så gik jeg til Clausen og tr a f den endelige aftale. „Hagens sygdom“, mente han, „drog sig måske i langdrag, i alle fald ønskede