HammerichEtLevnetsløb

170 Min stærke sans for naturen gjorde mig „Hjortens F lug t“, der udkom ved denne tid, så kær, skønt livssynet er højst forskelligt fra mit. Jeg kænder in tet andet digt, hvor en sådan duft slår en i møde fra den friske danske natur, skov og m ark ; selv de visne blade og mosset på stenene dufte. Dertil kommer nu glæden over folkelivet i alle dets ytringer og den rom antiske midalder. At i øvrigt de stemninger ude i det frie, der havde vist sig hos mig alt som barn, kunde lede ind i en usund til­ værelse, havde jeg altid øje for, og de fik kun råderum , for så vidt de gjorde historien levende. Jeg glæmte ikke det morsomme ordskifte mellem Ham let og Polonius. — „Ser I skyen hist, den er jo skabt næsten som en kam el!“ — „Sandt for H erren , ligner den ikke en kam él!“ — „Jeg synes, den ligner en væsel.“ — „Ja bag til, bag til som en væsel!“ — „E ller en hvalfisk!“ — „Akkurat s’gu en hvalfisk!“ Bædre kan man ikke gøre sig lystig over usunde stemninger. Også k u n s t e n skaffede mig rig nydelse, sneen i mine øjne var tøet bort, siden jeg stod for den døende fægter på Kapitol og Madonna i Dresden. Og af Palæ ­ strinas vidunderlige toner hørte vi nu en genklang i København på Cæcilia-foreningens konserter. Min og min hustrus o m g a n g s k r e d s var ikke ud ­ strak t, og helst sad vi i grunden hjemme, skønt den ellers talte mennesker, vi havde glæde af: Thalbitzers, kammerherreinde Neergaard, søskendebarn til min hustru, hvor man tra f åndrige mænd, H. C. Andersen, kunstnere og folk af den fine verden; så min broders, Grundtvig, Halls, senere Lehmanns, da han blev m inister på ny. F ru Hall havde re t slu ttet sig til min hu stru og vore børn. I enkedronningens aftenselskaber kom jeg des­ uden jævnligt, holdt også af og til foredrag dér, skiftevis med professor R. Nielsen og P. Rørdam, Kalkar, Biædel, B jørnstjerne Bjørnson.