HammerichEtLevnetsløb

169 Sadanne r e j s e r , større og mindre, gjorde jeg hver sommer omkring i landet, eller til Wien, til Rhinen, til Luthers-egnen ved Vartborg, Elbdalen, Norge, Sverige, og gærne da til historisk mærkværdige steder. Rejserne tvang mig ud af det daglige arbejde, som jeg ellers hang i, og de friskede sindet op; eftervirkningen vil man måske spore i mine skrifter. Der er egne, som stå for mig næsten i et forklaret lys, hvori fortiden fantastisk slynger sig sammen med indtryk fra nutiden. Tænker jeg således på Vartborg, da ser jeg mig siddende på bjærgåsen en stille, stjærneklar aften. Små­ fuglene kvidre hist og her som i drømme, luften svøber sig om mig, så blidt og blødt, nede i Eisenach ved bjærgets fod er lys tændte omkring i husene, lys ved lys; ved min side sidder en ridderlig skikkelse i dybe tanker, det er junker Jørgen (Luther). Billedet skifter. Fra bjørne­ graven. som endnu den dag i dag holdes vedlige, kommer et kort brum, lamper og blus oplyse de tyringske land­ grevers prægtige borg; dér lyder sangen, minnesangerne kæmpe om prisen på liv og død til lutens klang. Tænker jeg på domkirken i Roskilde, ser jeg mig stå uden for den en nat i skærsommer. Alt er så tyst, man kan høre kilderne risle, det blegrøde aftenskær har truk k e t sig mod nord og spejler sig yndigt i de klare vanddamme, der ligge på kirkebjærget ned efter fjorden, i 3 rækker, den ene over den anden; klokken slår tolv, inde i koret synge munkene „vågenatten“. Tænker jeg på Kristjaniadalen, står jeg på Lade­ gårdsøen ved Oskarshal. E t aftensus går gennem gra­ nernes toppe, solen synker og spreder sin tindrende farve- duft, violblå, lysgrøn, gyldenrød, over himlen og fjorden og skovene og de stille åse; måltrosten slår, jægerhorn lyde i det fjærne med lystig tale og spanske elskovs­ viser; det er Håkon Håkonson og hans hiid, som vende hjem fra jagten.