HammerichEtLevnetsløb

1 6 8 hvor kommandanten banker på; „jeg er så bange, fa’r “, hviskede han og rykkede tæ t ind til mig, han var vel den gang en 10 år. De konserter med barneviolin og harmonika, han ho ld t på kvisten, og som digteren Gold- schm idt neden under blev fo rsty rret ved, var kun for den 2 år ældre Emil Horneman lid t mere end ren t lege­ værk. Til klaveret m åtte man formeligt slæbe ham. Kun en eneste gang kom hans musikalske sans til fræmbrud, så det måtte overraske os. I et selskab sang en nng pige Kuhlaus arie af Køverborgen: „jeg gærne dør, dog uden mod“, og foredrog den med meget udtryk, da b rister han i den voldsomste gråd; de tilstedeværende ytrede ængstelser over et barn med så vulkansk en natur, de vidste naturligvis ikke, hvad det var han græd for. Senere hen, da han blev en 15 år gammel, begyndte ta len te t a t vise sig paa en hændeligere m åde; tit så man ham ved klaveret, hvor han ledte efter de kønneste akkorder, ud satte melodier, han kændte, og hittede paa nye, der klang re t godt. Han fik da en dygtig spille­ lærer, den unge G. Matthison-Hansen, men a t det skulde blive til noget usædvanligt, tænkte vi dog ikke. Min d atter T y r a var et yndigt barn med lange lokker, og Orla Lehmaniis kæledægge; det var farligt, hvor den lille mund kunde snakke. Tre år gammel var hun fra første sal på hovedet sty rtet ned i gården, og dagen efter så man kun en stor bule i panden, så let var hun sluppet fra det. Yi takkede Gud. An g u l, den yngste, født i krig såret 1848, tegnede heller ikke ilde. Da han var ti år, rejse og gæmmer den dagbog, hanholdt på den, med tite l: „hvad de fik og gjorde på Angul Hamme- richs rejse“. Der står ikke andet i den end om kød­ suppe med boller, og pandekager og rødgrød,om Mar grete Lehmanns lille norbagge, om „vælgeisen“ (mit valg til rigsdagsmand) i Vejle, og den barnepistol, han fik i foræring. tog jeg ham m på en lille