HammerichEtLevnetsløb

165 „Man kalder mine brødre landsforrædere“, vedblev enkedronningen, „men man véd ikke, hvorfra deres grund­ sæ tninger stamme. Dem har min fader indprentet os således fra barns ben, at jeg, hans datter, inden jeg kom over til København, ikke drømte om andet, end at de var de eneste rette. Han sagde ideligt til os: „hold jer, hvad arvefølgen angår, til min ret som agnat“, og når min moder talte imod ham og sagde: „nej, hold jer til min re t som kognat“, trode vi hende ikke; vi mente, min fader dog måtte vide det bædst. Ofte var der tvist i familjen om den ting. Dette er den sørgelige kilde til al ulykke, som er gået over vor slægt. De kan tro mig, når jeg har takket Gud for Danmarks sejre, og det har jeg gjort altid, da er det tit sket med et blødende hjærte!“ Mit tilflugtssted under alle tidens tryk var studere­ kamret. Aftenen var gærne min, den tilbragte jeg da dér, og den gærrige kan ikke være mere nøjeregnende med sine penge end jeg med mine aftentimer. Historiske og teologiske granskninger — de sidste har jeg alt om­ ta lt — flyttede min ånd langt bort fra det, der pinede den, og gjorde sindet lyst igen. Jeg blev færdig med s k i l d r i n g e r n e a f d e n d a n s k e h i s t o r i e indtil 1660, og jo længere jeg skred fræm, des mere omfattende blev studiet på vore offenlige bogsamlinger — min egen var aldrig rig — og i arkiverne. Under det fandt jeg også a^rnner nok til en særlig afhandling om e n e v æ ld e n s indførelse, til levnets- beskrivelsen af H a n s N an sen og en s t a t i s t i k af Danmark i adelsvældens sidste tider. Senere er en del nye oplysninger dragne fræm, der, hvis de havde stået til min rådighed, på flere punkter vilde bi agt mig til en anden opfattelse. Det er alle historikeres fælles lod,