HammerichEtLevnetsløb

164 jeg, idet jeg tilføjede: „den modstand, der h a r rejst sig, er mig foreløbig en gåde.“ Festen blev alligevel boldt både i kongeriget og Sønderjylland, fordi der kom et kongebud, som påbød den. Jeg b a r gjort ikke så få optegnelser til Danmarks historie i disse skæbnetunge tider, ti tildragelserne fulgte jeg med pennen i bånd og havde gode hjemmelsmænd i Hall, med hvem jeg jævnligt omgikkes, Monrad, Ploug, Emil Fenger, som jeg tit tra f om middagen ude bos min broder; så enkedronningen, Regenburg, O. Lebmann, konferensråd Wegener. Optegnelserne børe im idlertid ikke til mit levnets historie, og jeg skal her kun med­ tage en enkelt af dem, fordi den klarer et forhold, der bar kastet skygge over en af Danmarks ædleste døtre, e n k e d r o n n i n g e n . Sådan en majestæ t i forening med en ydmyg troende sjæls buldsaligbed barjeg aldrig kændt, og in tet bjærte, der slår varmere for Danmark. Menenkedronningen hang også ved sine brødre og stred en hård kamp i denne dobbelte kærlighed. En dag var jeg alene bos hende, hun ledte da sam talen selv ben på sin familje, dybt bevæget indtil tårer. Sin fader, hertugen af Augustenborg, skildrede bun som en lille, pæn, noget pedantisk herre af den ra tio ­ nalistiske skole; F rederik den 6tes ad ju tan te r gjorde gærne nar ad ham og kaldte ham magisteren. Op­ dragelsen hjemme vardansk, og endnu på den seneste tid skrev de søskendedanske breve til hinanden. Planen var, a t brødrene skulde over til København og dér få en stilling, det hindrede im idlertid dronning Sofie F rede­ rikke, som blev vred over deres giftermål med kom­ tesserne Danneskjold. Afdøde biskop Krogh-Meyer var de hertugelige børns lærer, og de blev konfirmerede af en meget verdsligsindet mand, hofpræst Germ ar, om hvem Luise Avgusta en gang sa g d e : „ja hvem taler vel om religjon med ham ?“ Men faderen vilde det nu så.