HammerichEtLevnetsløb

166 siden granskningen er bleven så grundig som den nu er. Arbejderne blev udgivne af folkeskriftselskabet og det dansk historiske selskab og modtoges med den sædvan­ lige velvilje, også af mænd, på hvis dom jeg altid har sat megen pris. Mindre held havde derimod mine „bibel­ historiske sange for bø rn“, for det meste ældre sager, som jeg nu lod udkomme; de fandtes ikke grundtvigske nok i den kreds, der ellers kunde haft brug for dem, og „grundtvigske“ var de da heller ikke. Vore tre b ø r n voksede im idlertid til, og min hu stru og jeg havde glæde af dem, de var både sunde og friske og tegnede godt. Hvor vidunderligt er det ikke at se sproget fødes i de små sjæle og på de små tunger! Ordene danne sig ligesom af sig selv; en af dem havde fået et nyt uldent tæppe og det krillede ham : „nej, moder“ , sagde han, „hvor det tæppe dog u ldn e r!“ Det varer gærne en stund, inden de lære a t bøje ordene og sige „jeg“, og inden de kan fatte tanken om en fader i himlen, men så såre de kan det, gribe de også efter den med stor inderlighed; vi må vel mindes om Jesu ord: „uden I blive som børn, kommg I ikke i himmerig!“ Mangen gang har den ene eller den anden siddet på m it skød, og jeg h a r fortalt dem bibelske historier og sagn fra oldtiden; så gik moder til pianoet, og vi sang med hverandre. De kunde komme med de tr o ­ skyldigste spørgsmål. Min ældste dreng var engang ude med pigen på kirkegården, hvor de satte sig på en bænk. „Men hvorfor står den bænk dog her, Karen? E r det for de døde, at de skal have noget a t hvile sig på, når de stå op ? “ „Å snak, dreng,“ svarede hun. „Ja men fader har dog så tid t sagt, a t vor Herre vil lade dem vågne op, bædstemoder med, hun som ligger og sover der nede! Véd du ikke d e t? “ Børnene fik en fri opdragelse, måske vel fri. A s g e r , '"så hed den ældste, blev en køn, opvakt dreng og rask til handling allerede som lille. Hans søster krøb om