HammerichEtLevnetsløb

161 Ved samme tid kom nye mænd som prinsregenter i spidsen for statsstyrelserne både i Sverige-Norge og Prøjsen. Kronprins K a r l havde nys svaret de danske studenter, der bragte liam et fakkeltog: „så lidt som stormen nogen sinde kan drive en mand bort fra hans vej, skal jeg glæmme, hvad jeg i aften har oplevet!“ Han var Frederik den syvendes fuldtro broder, forenet med ham i kærlighed til Norden og til friheden, også bægeret kunde de tømme sammen. Han vilde nu fuld­ byrde, hvad hans fader havde begyndt på; fra den kant var himlen k lar, i det mindste vilde man så gærne tro det. Im idlertid var det konstitutionelle r i g s r å d s første møde blevet åbnet af kongen med stor pragt den 1ste m arts 1856. Garden paraderede i nye uniformer, sølv­ løverne stod om tronens fod, og kongens tale åndede til­ fredshed og glæde; Madvig var rådets præsident. Sytten dage derefter forelå de l l ’s a n d r a g e n d e , stillet af ridderskabets herrer med Karl Scheel-Plessen til ord­ fører; det gik ud på intet mindre end en fuldstændig omstødelse af forfatningen. Scheel-Plessen talte kækt og flot nok, ret som en tysk b u rs c h , grev Reventlow- Jersbeck kom med den ytring, „at han blev helt stupid ved at høre dansk, som han ikke forstod“. Hall tog sagen sarkastisk, Tscher- ning rå b te : „lad Holstens smerte kun få luft“, og fra Lehmann lød det: „vi kan dog ikke overgive os på nåde og unåde til dem, vi har sejret over på valpladsen!“ R idderskabet havde regnet fejl, når det væntede sig nogen tilslutning af de danske tilbageskridtsmænd, man gjennemskuede straks dets slagord om en stærk konge­ magts nødvendighed. Kampen blev hvas, Madvig måtte bruge sin klokke, og omsider faldt andragendet med et sto rt flertal imod sig. Nu fulgte med sørgelig nødvendighed udviklingen af alt, der lå i det skæve forhold. De slesvigholstenske 11