HammerichEtLevnetsløb
160 Midt under denne urolige gæring vandt friheden im idlertid mere og mere rum på rigsdagen. D å b s - t v a n g afskaffedes, kvinden blev stillet friere i sam fundet og bonden med, s k o l e v æ s e n e t reformeredes i land og by, en landbohøjskole stiftedes, og loven om n æ r i n g s f r i h e d sejrede endelig over den hårdnakkede modstand. I året 1856 drog det n o r d i s k e studenttog ind i Upsala med Sveriges og Norges kronprins i spidsen. Ploug tråd te op på Upsala-høje og for kong O s k a r og ta lte djærft om Nordens enhedssag; han fik et i sand hed kongeligt svar. „Krig mellem skandinaviske brødre er en umulighed, vore sværd stå rede til fælles forsvar! Måtte Skandinaviens ungdom alvorligt opfatte Nordens store betydning og altid være færdig at ofre liv og blod for Nordens ære, da skulle vore skønneste håb om Nor dens fræm tid vorde til virkelighed!“ Og ligesom han tænkte og talte kong Frederik, da han samlede de hjem vendende norske og danske studenter om sig paa Erem itagen. I det hele var der under Vestmagternes krig med Rusland kommen mere sving, ægte nordisk sving i den svenske politik, Paislands lange indflydelse var brudt. De tre nordiske riger hævdede sig i forening som nev- trale, deres eskadrer holdt fælles øvelser, Sverige og Norge indgik forbund med Vestmagterne, og der stiledes hen imod en sammenslutning af Nordens folk. I marts 1857 sendte kong Oskar et egenhændigt brev til kong F rederik med tilbud om et forsvarsforbund. Scheeles mod Sverige så nærgående rundskrivelse til hofferne, der var skrevet af ham på egen hånd, fik ingen videre uheldige følger, den tillige med andre tilstødende om stændigheder voldte kun hans fald. Så tråd te Hall i hans sted som formand for m inisteriet, og selv bonde vennerne holdt nu skandinaviske møder.
Made with FlippingBook