HammerichEtLevnetsløb

159 steg den almindelige velstand dag. for dag, og kænde- ligst i bondestanden; handelen havde løsgjort sig fra Hamborgs eneråde, og finanserne var gode, kunde nok bære sit tab ved sundtoldens afløsning. Men velværet h ar gærne en hel flok onde ånder i følge, pengegridsk- hed , yppighed, madstræb, og de lod nu høre fra sig også på rigsdagen gennem Tscherning, Gert Winther og deres venner. I det hele tog partivæsenet overhånd og blev hensynsløsere; alt for tit slap man de store mål af syne, som folkeånden havde stillet sig 1848, og regnede kun med små tal. Troen på åndens magt var sjælden at træffe, og selv de, der havde den, var ikke altid fri for at ønske den støttet lidt også af verdensmagterne. En véd jeg i alt fald, der tænkte så: mig selv. Med helstatsforfatningen sank r ig s d a g e n s ind­ flydelse og måtte nødvendigvis synke, siden den store politik var dragen ind under det andet værneting. Der­ ved havde den nu tab t det, der lokkede mig mest, og jeg tænkte af og til på at vige sæde. Alligevel gjorde jeg det ikke, dels fordi det stred imod min valgkreds’ mere end én gang udtalte ønske, og dels fordi en stemme for frihed og fremskridt aldrig var til overflod, især i en så ufærdig tilstand, hvor alt ravede og ingen vidste, hvad enden vilde blive. Bondevennerne krævede højrøstet en tvaugslov om fæsteafløsning; det var en fane at samle bønderne om, skønt den frivillige afløsning skred rask fræmad og en mængde gamle byrder, der hvilede paa bonden, blev hævede. Imod dem stod godsejerne, middelstanden i købstæderne og håndværksmændene, der navnligt frygtede for næ ringsfriheden; også de stiftede foreninger. Der var fuldt op af indre kampe, lovforeslag stod mod lov- foreslag, adresse mod adresse, og valgmøderne kunde somme tider blive urolige nok; man havde haft alt foi stærk tro til den danske sindighed, der i flere måder kun var følge af enevældens kuende tryk.