HammerichEtLevnetsløb

158 sygdommen, han vidste hvad der forestod, sagde han, og havde opgjort sit regnskab med verden, „ikke var han mere af dem, der søgte p a s to ra t“. Han rådede til, endnu ikke det år at holde nordisk kirkemøde. Med inderlig følelse talte han om Danmarks ulykker og alle hans og vore store, skuffede håb. „I m åtte altså stå ene, og Tysken handlede med je r efter „kanoniske lagen“ (en hentydning til kanonerne). Derfor ligger jeg nu som jeg lig g e r, og I m e d , og derfor gik Henning Hamiltons (den svenske m inister i København) h u stru fra forstanden“. Han tav et øjeblik, „nå Gud være os alle nåd ig“, sagde han blødt, „og så far vel, tak for den sidste gave, De gav mig, Deres Anders Sunesøn, og tak for dette liv!“ Han tog mig i hånden så fast, som vilde han ikke slippe den. F jorten dage efter kirkemødet i København stæv­ nede frikirkemændene os over til et s v e n s k p r æ s t e - m ø d e i brøndsalen ved Helsingborg. „Kom, kom dog og hjælp os“, skrev provst Ahnfelt, og F. Fenger, P. Rørdam, provst Heiberg, jeg og adskillige danske læg- mænd fulgte indbydelsen. Hovedæmnet, der skulde drøftes, var trosfriheden, den havde de m est haard- nakkede modstandere i præsterne fra Gyngeherred. Men hvor bidende og knivskarp var ikke den logik, som Hammar mødte dem med, og hvor lun, hvor sikker ikke Thoman- ders holdning som ordstyrer! Så kom vort vidnesbyrd til om frihedens virkninger, det blev mødt med grov­ heder, noget, som naturligvis dog ikke kunde afkræfte det. Modstanderne var fuldstændigt slagne, og ved stemmegivningen smeltede de sammen til ikke flere end 7 mand. Frihedslivet stiller store krav og kalder kræfterne fræm alle vegne, de gode med de onde. Idet båndene på den frie virksomhed faldt bo rt eller dog løsnedes,