HammerichEtLevnetsløb

157 Sammenkomsten havde sin betydning, skønt som sagt flere af de kirkelige retninger holdt sig tilbage; den skaffede de mødende i alt fald nærmere kundskab til den åndelige tilstand i Nordens tre kirker og ind­ ledede derved en gensidig forståelse. Den fællesnordiske følelse brød uvilkårligt fræm på mange punkter, altid ligesom af sig selv. Dette gav sagen tillige en politisk side, som den svenske regering påskønnede, idet den oversendte mig nordstjærnen. Da jeg havde foretræde bos den svenske minister, adm iral Virgin, der var indbudt tillige med Hall og også viste sig i salen, lagde ban intet skjul herpå. „Vi vil forberede skandinavismen,“ sagde ban, „men ikke forcere den fræm; give vi bare tid , om det end skulde være et balft hundrede år, vil enheden komme af sig selv. Den svenske regering går ud fra et selvstændigt Danmarks rige, og jeg tror nok, jeg tør sige det: over­ skride Tyskerne E jderen , vil I Danske ikke længer komme til a t stå alene.“ Snart traf man den samme tankegang i det svenske diplomatis noter. Den mand, der gjorde stærkest indtryk på mig og vist på de fleste Danske, var Blekingsboen biskop T ho ­ rn a n d e r . Ikke spor af den tit noget skruede svenske veltalenhed, alt så frit og frisk fra et sprudlende væld, og hans mage til at gribe øjeblikket har jeg ikke kændt; dertil en kæmpeskikkelse og et storslået åsyn, der mindede om Sokrates’. Jeg har ofte siden vekslet breve og stødt sammen med ham, og vort sidste møde glæm- mer jeg ikke. Det var 1865, kort før hans død, da jeg tog over til Lund i anledning af et påtænkt nordisk kirkemøde, ti m inuters samtale med ham tillod lægen, men længei tu rde jeg heller ikke blive der inde. Og i disse få mi­ nu ter skiftede lunet med den dybeste alvor, således som det kun kunde skifte i et sadant øjeblik og i en ånd som hans. Han sad i sin lænestol, hentæret af