HammerichEtLevnetsløb

156 religj onstvangen tilbage?“ Jeg vendte mig på lians vegne først med det til de Danske og fik et lydeligt, enstem ­ migt nej; derpå til Normændene, hvis svar var det samme. „Den ærede spørger,“ sagde jeg, „har hø rt det: fra alle Normænd et nej, fra alle Danske et nej, et vægtigt, fuldttonende n e j ! Her i forsamlingen findes ingen, som ønsker religjonstvang.“ Dermed havde fri- kirkemændene nået, hvad de vilde. I sammenhæng med trosfrihedssagen stod et brev til mødet fra den e v a n g e l i s k e a l l i a n g s e om den kirkelige tilstand i Sønderjjdland. Mangt vidnesbyrd blev ved den lejlighed aflagt af sønderjydske præster og gjorde stæ rk t indtryk, brevet, hævdede de, røbede ind­ skydelser fra Baumgarten og andre Slesvigholstenere; Grundtvig, der fræmsatte sin ejendommelige opfattelse, kunde ikke trænge igennem. Thomander mente, „det var vist det samm e , om Baumgarten eller Obstgarten havde inspireret alliangsen. Man havde andet her a t gøre end fatte resolutioner efter andragende fra kreti og p ie ti.“ Svaret til alliangsen burde dreje sig om tvende hovedpunkter: ingen er i Slesvig forfulgt for religjonens skyld; mødet ser ingen grund til at blande sig i sprogsagen. Man tiltråd te disse hans ytringer, og svaret h a r jeg så skrevet og afsendt. Mødet, der havde valgt en styrelse fra de 3 kirker for næste samling, derib landt Kalkar. Biædel og mig, sluttedes med bekændelse af vor dåbspagt og fadervor. Derefter fulgte Thomanders mægtige prædiken i F rue kirke om „Israels og Judas forening“. Næste dag sam­ ledes vi om formiddagen i Roskilde domkirke omkring dronning Margretes grav, og til middag på skydebanen til festmåltid, hvor Thomander a tte r kastede disse glim­ rende raketter, der kan sprede lys over en hel egn. E t par dage senere indbød enkedronningen en del af mødets medlemmer til Sorgenfri til en efterfest.