HammerichEtLevnetsløb

155 dyst. At den offenlige mening i Evropa lydt mis­ billigede regeringens adfærd, ænsede denne endnu kun lidet. Da henvendte fræmragende Svenskere sig til Dan­ marks og Norges præster, derfra væntede de hjælp. På den måde indlededes det første nordiske kirkemøde. Det trådte sammen i København i universitetets festsal midt i juli måned 1857. Martensen og de fleste højkirkelige holdt sig tilbage, Clausen derimod ikke og Rudelbach ikke heller, skønt det danske flertal hørte til Grundtvigs venner. F ra Sverige mødte næsten lutter frikirkelige med sine ledere, fra Norge mest Grundtvigs og Wexels’ venner og kun enkelte af den nyortodokse skole. Mødet kunde altså ikke blive noget rent udtryk for de forskellige retninger i kirken. I det hele løb de indmældtes ta l op til 500, kvinderne fik adgang som tilhø rere; til ordstyrer blev jeg foreslået og valgt, Biædel holdt åbningsprædikenen. Hovedæmnerne på mødet måtte t r o s f r i h e d e n blive og det g r u n d t v i g s k e syn på kirken, det fræm- tråd te alt ved redegørelserne for tilstanden i de 3 riger. Der brød da Grundtvig, biskop Kierkegaard og Rudel­ bach en ridderlig lanse for „det levende ord“ , Kierke- gaards tale var især storslået og gjorde stor virkning. Min gamle ven gårdmand P. Larsen Skræppenborg fik også ordet dér som på de senere nordiske kirkemøder. For Svenskerne var Grundtvigs sag noget helt nyt, selv en mand som Hammar røbede ved sine spørgsmål, hvor lidet han havde anelse om stridspunkterne. Men Tho- mander stod som mester i ordet, han traf, hvor han sigtede hen. og kunde lade sit lune spille i alle farver, frit og vidt. Flere gange gik det varmt nok til, jeg m åtte da blande mig deri, og adskillige fandt, jeg vai en vel skrap ordstyrer. E t gribende øjeblik var det, da pastor Hammar med sin kraftige holdning og røst bad om at turde rette det spørgsmål til Danske og Normænd: „ønske I