HammerichEtLevnetsløb

154 dets tjæneste. I skandinavisk selskab holdt jeg desuden nu og da foredrag. I de n o r d i s k e n a t u r g r a n s k e r e s sammenkomster deltog jeg som etnografisk medlem, vor oldtid ha r noget såre tiltrækkende for mig. Tidligere havde jeg arbejdet på et møde af Nordens historikere, der im idlertid ikke kom i stand , og nu tænkte jeg , det måske lod sig slå sammen med naturgranskernes. Jeg vandt etatsråd Forchhammer for den p lan , og på mødet i K ristjania 1856 fræmlagde han den da. Retzius og Worsaae stø t­ tede den, også jeg tog ordet: „med undseelse,“ sagde jeg , „fordi sagamændene i følge sit særegne kald jo i grunden burde have været de første til nordiske møder.“ Planen blev henvist til et udvalg, dog lykkedes det ikke at sætte den igennem. Ved dette Kristjania-møde talte jeg første gang med kronprins Karl; han var snarere en kæk kunstnersjæ l end skabt til tronen, i vore sammenkomster og udflugter deltog han, og blev der sunget, savnedes ikke hans kraftige bas. Den, som har hø rt ham ytre sig, m åtte uvilkårligt gribes af hans varme og stolte følelse for Nordens enhed. Den brød fræm i alle de småtaler, han holdt på norsk, og han talte godt og gærne. „H jæ rtet,“ sagde h a n , „havde klappet (sic) i ham, da Danmark stred en strid på liv og d ø d , og han havde m isundt dem, det gaves at kæmpe med dér; ham havde skæbnen nægtet d e t!“ Og en anden gang: „håbet, vi næ re, om en stor fræmtid for Norden, er uden grænse!“ E t historikermøde kom altså ikke i stand , derimod gik det heldigere med en anden af mine yndlingstanker: et n o r d i s k k ir k e m ø d e . Den svenske kirke var gammeldags og kændte endnu in tet til trosfrihed, så både romerske Katoliker og Baptister dér lå under for­ følgelse. Frikirkemændene, påvirkede fra Skotland, med Thomander, domprovst W ieselgren, provst Ahnfelt og præ sterne Hammar og Bergmann i spidsen, fik en h ård