HammerichEtLevnetsløb

1 5 3 iclet han , efter gammel vane, rokkende med hele over­ kroppen, rykkede mig tæ t ind på livet. For de andre så det ud , som han vilde brydes med mig, også mig faldt det samme ind, og uvilkårligt valgte jeg mine ord efter det indtryk. „Den ærede taler,“ sagde jeg, „står med en kniv i hånden, han véd det ikke selv, men den vil såre den danske sag føleligt. Jeg gør kun min pligt, idet jeg fratager ham ordet og dermed slår ham kniven af hånden!“ „Godt gjort!“ råbte Laurent og forsamlingen stemmede i med. Ved bordet rejste Ley sig igen i sin misforståede iver for friheden og ytrede, „det kunde dog være, de herrer præster i sprogsagen trådte almuens ret for nær; selv det bædste burde man ikke påtvinge nogen.“ Han fik svar på stedet, idet de angelske præster indstændigt bad os følge med omkring i sognene og skolerne og selv se os om dér i den virkelige tilstand. Det skete også, så tvivlerne fik syn for sagn. Leys vrede over hvad der var forefaldet, satte sig ellers snart, og han har til sin dødsstund hængt ved mig med den kærlig­ hed, der lå dybt gæmt i hans hjærte under en tilsyne­ ladende hård skal. Det sønderjydske spørgsmål var kun den ene side af det store n o r d is k e spørgsmål. Med krigen 1848 havde dette trå d t fræm i en ny og kækkere skikkelse; kong Oskar den 1ste, kronprins Karl og kong Frederik mødtes jævnligt som venner og brødre, regeringerne og folkene var med, og varslerne så i mere end én hen­ seende lovende nok ud. I alle retninger måtte der nu virkes, så folkene lærte hinanden nøjere at kænde, og her var jeg selvskreven medarbejder. Et fælles t i d s s k r i f t for de nordiske univeisiteter blev da udgivet. Min broder var hovedmanden herved, og både han, der foruden med sit skolevæsen isæi sys­ lede med modersmålet og literærhistoriske æmnei som Evalds levnet, og også jeg brugte vore penne flittigt i