HammerichEtLevnetsløb

149 Det var ikke første gang, jeg havde tørnet sammen med min gamle ven. E t par år efter krigen mødte vi hinanden på gaden og kom i tale om Danskens stilling ' i Sønderjylland; han var stærkt påvirket af sin fætter, den vel kændte Slesviger provst Nielsen, og sin øvrige familje i Flensborg og havde ikke hånsord nok mod Tillisch og adskillige af de danske præster der nede. Jeg tog da hæftigt til genmæle, så folk så på os. „Det er dog vist ikke værd, vi stå her og skændes,“ sagde jeg til sidst, og vi skiltes ad. I den stemning havde jeg aldrig før set ham, mens vi begge endnu var unge, og der er dog ellers gærne så megen grund til at bruse op i ungdommen. At vi i det hele i politiken langt fra ikke slog på samme streng , det vidste jeg længe; også i teologien havde hver gået sin vej, og at meget måtte tage sig en del anderledes ud fra bispestolen end for den, som ikke er biskop, var jo en given sag. Men uenighed om en ting er ét og pirrelighed et andet, og Martensen var for mine øjne bleven påfaldende urolig og pirrelig; det iron isk e, overlegne smil fra ungdommen af så jeg sjæl­ den. Var det måske, fordi en så afgjort teoretisk natur aldrig fuldkomment kan føle sig retvendt og tilfreds i en praktisk stilling, des mindre vel, jo mere indflydelses­ rig stillingen er og jo mere den derfor kræver af ham? Det kunde se ud, som han ængstedes ved ethvert stær­ kere livsrøre. Gammel kærlighed ruster dog ikke, jeg tror, det ordsprog alligevel har sin sandhed, trods vore uoverensstemmelser og små sammenstød. I året 1848, da en ny sans for historien brød fræm på alle hold, havde F. Fenger, jeg og et par andre med udkastet planen til et d a n s k k i r k e h i s t o r i s k s e l­ s k a b ; jeg forelagde den på Roskilde-konvent. Selskabet stiftedes og fik snart mange medlemmer, og fra begyn­ delsen af og indtil nu har jeg taget del i dets styrelse.