HammerichEtLevnetsløb

148

hvor menigheden ønskede den; det var dog ikke re t mange steder. P å den anden side blev l a n d e m o d e r n e u d v i d e d e ; hidtil havde provsterne mødt alene, nu ind­ bødes alle præ ster med til møde og kunde ytre sig om de foreliggende sager, i enkelte stifter endog stemme med. Det lignede på en måde oplivelsen i vore dage af de gammelengelske convocations. Roskilde - landem ode, hvor præsterne ikke stemte med, blev holdt i den smukke gotiske hal over Kri- stjern den førstes kapel i domkirken. Formand var M a r t e n s e n , der nu sad på Sællands bispestol. Om ophævelsen af tvangsdåben og tilladelsen til at bruge Balslevs lærebog i steden for Balles kom man til enighed, hvorimod det næste å r, 1857, gik skar­ pere til i forfatningssagen. E t foreslag om en sy­ node og et andet om et bisperåd kunde ikke trænge igennem, da rejste Martensen sig og henstillede følgende til afstemning af provsterne. „Landemodet vænter, at ren t kirkelige anliggender unddrages rigsdagens behand­ ling, og at over disse indhentes landemodernes be­ tænkning.“ Jeg krævede forhandling herom også af de tilsted e­ værende præster, inden provsterne stemte, men det vilde han ikke tillade. Så nedlagde jeg indsigelse på egne og andres vegne mod en afstemning uden forhandling: „hvis man alligevel skrider til d e n ,“ tilføjede jeg , „for­ beholder jeg mig re t til at bringe det hele fræm for oifenligheden.“ Martensen gav nu efter, og en forhand­ ling blev åbnet. Dér udviklede jeg, hvorledes den fore­ slåede landemodsbeslutning stred lige fræm mod grund- , loven, og hvor uklogt det vilde være af præ ster især i vore dage at udæske den lovgivende magt. Adskillige andre ta lte i samme retning, og foreslaget faldt bort, Martensen lod det selv falde. I den trykte landemods­ beretning udelod man med flid hele dette lille optrin, og jeg drev heller ikke på, a t det kom med.