HammerichEtLevnetsløb

1 4 4 Grundlovens indskrænkning tråd te i k raft, og den konstitutionelle f æ l l e s f o r f a t n i n g udstedtes den 2den oktober 1855. Den blev, bvad Monrad spydigt kaldte den, „m inisteriets kæledægge“, og m åtte vel blive det; ti inden for dens område lå statsstyrelsen i det store og hele. Men ro var der langt fra ikke i sindene. De tyske magter lå stadigt på lur. I de nye holstenske stænder rådede Slesvigholst.enerne, i de slesvigske var de i alt fald meget stæ rke, og Scheele syntes a t ville, om muligt, trykke Dansken tilbage, der efter 1850 nogenlunde var kommen til sin ret i det sydlige Sønder­ jylland. Jeg havde nu prøvet mine kræfter som rigsdagsmand og dømte det samme om dem, som jeg a lt paa forhånd havde dømt Jeg egnede mig ikke til a t samle andre om en sag, jeg var og blev hvad man kalder „friskytte“ og „naiv po litiker“, fuldstændig fremmed for maskineriet bag ved kuliserne. Yderligt som Grundtvig, med hvem jeg aldrig har været politisk enig, turde jeg ikke gå, og skønt jeg oftest stemte med de national-liberale, tilhørte jeg dog heller ikke dem ; jeg havde mere øje for det menige folks og den enkeltes tarv end de i almindelighed. Grundtvig, det må jeg tilføje, har ingen sinde prøvet på a t drage mig over til sin politik. Ved alle mine andre sysler blev en frug tbar virk­ somhed på tinge i høj grad vanskeliggjort, og jeg havde desuden gærne ondt ved a,t træffe det re tte tidspunkt når jeg vilde tale i salen. En og anden gang kan jeg have gjort lidt indtryk, idet jeg tråd te op med skarphed og varme, men det var det hele. Modtog jeg så et af disse breve uden underskrift, som visse folk morede sig ved a t sende om, og hvori jeg kaldtes „skurk“ og „lands­ forræder“, vidste jeg i alt fald, jeg stod på den re tte side.