HammerichEtLevnetsløb

148 Derefter blev hele rigsdagen, folketing og landsting, opløst i overensstemmelse med paragrafen om ændringer i grundloven, og i avgust måned 1855 trådte den ny­ valgte, overordenlige rigsdag sammen. Efter nye kampe blev så grundloven indskrænket til kongeriget; da jeg stem te derimod, hviskede Hall til mig: „jeg vil håbe, det var sidste offer til de vrede guder.“ E t reskript fra kongen skulde samtidigt fjærne frygten for at miste grundlovens friheder; den havde haft sin ihærdigste talsmand i Grundtvig, der ved den lejlighed udfoldede en glimrende, af og til lidt vidt dreven skarpsindighed. Om tiden når indskrænkningen skulde træde i kraft blev der ført en sidekamp. Den nye fællesforfatning var vedtaget af rigsrådet og lå nu „til efterretning“ på rigsdagens bord. Den indførte et normalbudget, og mange punkter i den var lidet tilfredsstillende. Rigs­ dagen m aatte dog intet ændre i den, den kunde kun tage det fræmlagte i øjesyn, inden indskrænkningen tråd te i k ra ft, og så afstemme om indskrænkningstiden. Adskillige møder bag ved kuliserne gik forud for de offenlige. Blandt andre havde Ploug fræmlagt en motiveret dagsorden, hvortil jeg og flere andre sluttede os, den kunde vænte stemmer fra en del bondevenner og vilde derved rimeligvis få flertal. Kunde ministeriet give os yderligere sikring for Sønderjylland og vore fri­ heder, vilde det nu have gjort det, for at undgå denne dagsorden. Men det kunde åbenbart ikke, Bang trådte op i salen i dets navn og talte om umuligheden i at give en sådan sikring eller ændre noget i iællesforfat- ningen. Da trak Ploug sig tilbage med sin dagsorden, og jeg og de fleste andre lige så, for ingen pris vilde vi være med til at styrte ministeriet, måske endog bane vej for kongens fratrædelse. Også i dette spørgsmål havde det da sejret, skønt først efter et par stormende møder.