HammerichEtLevnetsløb

69 og i den alder, som svarer ju st til vor karaktér, tænker jeg, skal vi en gang stå op.“ P å den anden side Sorø knejser på en bakke herr Peder Torstensøns gamle borg, ombygt til kirke, borg­ volden kændes endnu i præstens have. Havde jeg ta lt med landsbypræsten og digteren, så mødte jeg her teo­ logen, P. K i e r k e g a a r d , til hvem unge studerende, som han havde manuduceret i København, endnu søgte ud. Det var i de dage, han vægrede sig ved a t døbe baptist­ børn, der bragtes til kirke ved hjælp af politiet, og vægrede sig atter, skønt man truede ham på æmbedet. Hvor mangen oplysende samtale havde vi ikke derom! Den Sorø-egn gæmte for mig ikke få åndelige skatte; og nu dertil den gamle klosterby med alle sine minder fra „Sakses celle“, Valdemarernes tid, hvormed jeg netop syslede, og ned til Holbergs! I årene 1845 og 1846 indtraf ting, der viste, jeg ikke havde grebet fejl, da jeg åbnede forelæsningerne. Det gik mig som kunstneren, der begynder a t komme i ry, på én gang fik jeg to bestillinger på historiske ar­ bejder, hvoraf den ene var ualmindeligt omfangsrig og vilde kræve en række år af mit liv, inden den kunde bringes til ende. Regeringen havde 1844 forbudt stiftelsen af et skandinavisk samfund, da trådte Clausen og flere agtede mænd sammen og stiftede et nyt under det navn s k a n ­ d i n a v i s k s e ls k a b . Det turde man ikke vel forbyde. Det holdt møder med foredrag og sang og udgav små­ skrifter, der skulde udbrede kændskab til Norden. Hos mig bestilte det nu f o r e l æ s n i n g e r over et nordisk æmne, jeg selv kunde vælge. Jeg valgte „Kristjern den anden i Sverige og Karl Gustav i Danmark“, det var en tid, jeg havde samlet ind til i vore bogsale og i arkiverne. Forelæsningen blev holdt for selskabets medlemmer, gjorde lykke og blev derpå udgivet. Det er min første prøve på fræmstilling af et stykke nordisk historie, der