HammerichEtLevnetsløb

70 skulde være folkelig og dog kurme svare til viden­ skabens krav. Den anden bestilling kom fra t r y k k e f r i h e d s ­ s e l s k a b e t , hvor man var bleven ked ad de molbechske skildringer af Danmarks historie og derfor henvendte sig til mig gennem Orla Lehmann. Gærne nok vilde jeg prøve mine kræfter, men tu rd e jeg også tage mig så s to rt et arbejde på; for m idalderen var mine forarbejder kun få, og vilde tiden vel strække til, n å r man var præ st i København? Jeg arbejder im idlertid med lethed, derpå stolede jeg og modtog bestillingen på en s k i l d r i n g af v o r h i s t o r i e fra Valdemar den 1ste lige ned til de senere dage. Hvorledes der skulde gås til værks her­ med, var fuldstændigt overladt til mig selv, og det ud ­ valg. der efter lovene skulde give skøn over et arbejde, var mod mig såre medgørligt. I tusinder af eksemplarer skulde dette arbejde nu spredes ud over landet og udbrede kundskab til vore fædre hos høje og lave, selv i de ringeste hy tter. Jeg kunde i én henseende ikke tænke mig nogen heldigere opgave, og tog fat på den med alvor; kun dens storhed ængstede mig stadigt, ti den tillod ikke et kildestudium i det omfang, jeg fandt ønskeligst og siden også i andre arbejder har kunnet gennemføre. Men jeg gjorde mit bædste, foretog b land t andet til den ende rejser rund t om i D anm ark; jeg vilde tage historiens vigtigste skue­ pladser i øjesyn, for så vidt jeg ikke tidligere kændte dem. I løbet af 1847 og 184-8 udkom så de to første bind, som handle om V a l d e m a r e r n e . E fter en sammen­ træ ng t skildring af land og folk, noget nyt i vor literatu r, fulgte fortællingen om Danmarks store dage i dets ridd er­ tid. Jeg havde på ny gennemlevet dem og følte mig løftet deraf, og jeg véd, at ikke få af mine læsere delte denne stemning; den fandt således fuld genklang hos historikeren Wegener og hos Orla Lehmann, der med lyst tog sig af arbejdet- og jævnede vejen for det.