HammerichEtLevnetsløb

57 prinsen af Noer blev statholder i hertugdømmerne; pres­ sens frimodige ytringer, de Danske i Sønderjylland og talsmændene for Nordens sag, deriblandt min ven Fr. Helveg, lå derimod under retslig forfølgelse. Endelig gik øjnene da op hos de styrende, og det åbne brev om arvefølgen blev udstedt. Politiken i og for sig har aldrig været min sag, og dertil havde jeg ingen ævner. Ørkesløs, kunde jeg imid­ lertid dog ikke stå og se til, mens det, hvortil jeg havde bundet mit hjærte, stred og led. Da trådte atter histo­ rien fræm med sin trøst, og det var mig, som hørte jeg den sige: „kænder du da ikke fædrenes dåd i onde og gode dage? Nu vel, forkynd den for den yngre slægt, fortæl dem om fædrenelandets skæbne i henrundne tider! Det er en god, opmandende gærning, og den ligger lige for dig, du h a r jo alt før været inde på den“ ! Mens saadanne tanker gærede i mig og dag for dag vandt større klarhed, ja alt inden den tid havde jeg taget for alvor fat på historiske forarbejder. Jeg vilde sætte mig ind i vor histories o p r in d e lig e k ild e r . Min tanke faldt på den hellige Birgittas åbenbaringer. Mar- tensens „Mester Eckard“ havde vakt min sans for mid­ alderens mystik, og jeg begyndte et studium af disse „åbenbaringer“, som Reuterdahl har kaldt „umulige at arbejde sig igennem“. Jeg kom til en anelse om, hvad der bode i den kvinde, videre ikke, ti arbejdet blev lagt bort. Studiet af Danmarks historie fra reformationen til enevælden lokkede mig for øjeblikket mere; det valgte jeg da, og vore bogsamlinger, gehejmearkivet stod til min tjæneste, dér havde jeg min gang dagligt i en række år. Man får efterhånden en vis færdighed i at gennem­ løbe den ene side efter den anden af de gamle brev­ skaber; det kan blive trættende i længden, men man gør sig derved samtidig med hin tids mennesker og retninger. Hvor højt må historikeren ikke skatte det.