HammerichEtLevnetsløb

58 Mig i det mindste kunde selv meget tø rre aktstykker sætte i stemning, så jeg sad ved siden ad den gamle lierre, som havde nedskrevet dem, og tittede ham i papirerne. Allerede i sk rifttræk , i måden at tænke og udtrykke sig på, fandt jeg det, der ikke lod sig opdage ad nogen anden vej; ligeså i regnskaberne, der kom ordenligt sjæl i de tal. Og så stødte man af og til på en efterretning, overset og tilsyneladende uden værd, for mig oprullede den im idlertid et hélt fortidsbillede. Jeg kunde glæde mig som et barn og liavde samme nydelse som den naturkyndige, der sidder med sin lupe, studerer den for blotte øjne usynlige orms bygning og fryder sig derved. Den nyere k r i t i k sysler især med ud af kilderne at få begivenhedernes sammenhæng og rette tidsfølge op redet, og i så henseende er dens fortjænester store. Men der gives en anden a rt k ritik , som tager sigte på a t hente det sjælelige indtryk fræm af dem. Lære­ mesteren, som ha r åbnet øjnene på den, er det liv, vi virkeligt leve. Nu vejer den kildernes enkelte ord, efter­ sporer, hvad der ligger i dem og bag dem, læser mellem linjerne, overser ikke det mindste tegn til en sjæl, sam­ menligner det indvundne med det, man véd andensteds fra: alt for at fortidens mennesker kan stå levende for os. Og den k ritik lå egenlig bædre for mine ævner, kun måtte jeg tøjle indbildningskraften, der ellers let kunde gå vel vidt. Har mit historiske arbejde i det hele noget værd, da er det, fordi jeg ha r kunnet samleve i ånden med dem, jeg fortæller om, og vel også, fordi grund­ tonen i det er så afgjort nordisk. Jo mere jeg således blev hjemme i de oprindelige kilder, des mere så jeg , hvor uendelig meget der dog hører til at opfatte en tid i sit sande lys. Til historiske arbejder på tredje, fjerde hånd, som de fleste er det, fik jeg derved en afgjort mistillid. Pligten har senere ledet mig til sådanne arbejder, de er os en nødvendighed, og