HammerichEtLevnetsløb

55 hvad jeg vilde og skulde. Det var dog næsten til at skamme sig over sig selv! Jeg vilde til bunds i denne selvskuffelse, tænkte derfor nøjere over det indbyrdes forhold mellem digtning, h isto rie , prædiken, der alle høre under begrebet kunst, ordets kunst. De har ikke så lidet til fælles med hin­ anden, sete fra den side, og således måtte jeg se dem, da det kunstnerske1var stærkt udpræget i min natur. Den samme grundlov, som viser sig i al livsudvikling, viser sig og i kunstnerens. Han begynder med en stem­ ning, hvori noget rører sig dunkelt og uklart, men det slipper ham ikke; som stemningen nu udfolder sig, bliver det klarere, den ene enkelthed kommer fræm efter den anden, og omsider står det hele for ham lyslevende. I dette øjeblik er værket fuldbårent, var grund­ stemningen nu digtersk, kommer et digterværk fræm, var den historisk, et historisk værk, var den opbyggelig, en prædiken. Jeg véd, det går således til, ti jeg har op­ levet og gennemlevet det utallige gange; selv mit tørreste statistiske arbejde udspringer af en stemning. Brøster det på den, bliver arbejdet aldrig helstøbt, men vel kan en god stemning ligesom blive borte under vanskelig­ hederne ved udførelsen. Mange kunstnere gå og drive og vænte på stemning, det kænder jeg så godt som ikke til. E r der nu sandhed i det her udviklede, og det er der for mit vedkommende, vil man måske indse, hvor­ ledes jeg så længe kunde leve i selvskuffelser. Min historiske, men indbildningskraftige grundstemning tog sig ud for mig som ren digtersk og fristede atter og a tte r til digtning, uden dog derved at føle sig fyldest­ gjort. Det videnskabelige, som lige så fuldt lå i den, granskerlysten med menneskeslægtens skæbner som sin genstand, fik ad den vej intet. Der måtte da tages et n y t u d g a n g s p u n k t , og det blev rask taget, idet jeg valgte h i s t o r i e n alene til muse; det er en lykke at /