HammerichEtLevnetsløb

54 lune i min magt; af og til er også tonen tagen vel liøj. Og min i og for sig stærke indbildningskraft er, som jeg alt har peget på, snarere genfræmstillende og egnet for historikeren, end frit skabende. Derfor blev min digtning altid mere og mere historisk, m åtte blive det; hvor det lynslog mig, da jeg først blev det vår! Endnu noget andet kom til. En stolt n a tu r holder af sine egne veje, om de end skal blive ensomme veje; bejle til andres yndest kan jeg ikke, og klikkevæsen, der i et lille land altid er stærkt, er mig en sand modbyde­ lighed. I studenterverdenen, studenterforeningen, hvor en ny bog gærne fik sit skudsmål strak s, var jeg hélt eller halft fremmed, og i den lille kreds, jeg nærmest tilhø rte, ud talte jeg mig frit, selvstændigt, selv skarpt; jeg skrev heller ikke i „kirketidenden“, så man ikke satte fuld tro til mig. Men der hørte omgivelser til, som løftede en på skjold, hvis man skulde vænte ørenlyd under hin tids trængsel på Parnasset. Det har flere end jeg fået at mærke. En grundig ransagelse af mine ævner og omstændig­ hederne ledte altså til dette udslag. Vågne op til virke­ ligheden med alle dens brøst efter længe at have vugget sig i gyldne drømme, er mindre hyggeligt. Det følte jeg og måtte vånde mig i indre kampe, til min stolthed var bøjet og ydmyget nok, så jeg kunde tage alt som en tilskikkelse. „Dit liv h id til“, sagde jeg da til mig selv, „er ikke langt fra a t være hélt eller dog halft mislykket. Digtekunsten, den duer du vist næppe til, og derfor går vel verden ikke til grunde, men en anden vej ligger jo kændeligt åben for dig, h i s t o r i e n s vej“. Historien havde grebet mig som barn med al um id­ delbarhedens magt, i dens tjæneste var jeg, da jeg skrev „Skandinaviske Reiseminder“, den kunde fylde hele min sjæl; ja det var den brud, der havde lokket mig også under digtningens slør. Men fem og tredive år af mit liv havde således gået hen, inden jeg fuldt blev vår,