HammerichEtLevnetsløb

52 Da broderen siden blev præ st i Pedersborg ved Sorø, kunde han bære sig ad på samme vis, når han en sjælden gang faldt på a t se der ud. Han lejede en Wiener-vogn for sig selv alene, kørte de ti mil ad den støvede landevej, opholdt sig et par timer hos broderen, hilste på svigerinden, spiste til middag og kørte derpå um iddelbart tilbage til København. „Sikken sær fyr“, sagde man om ham og lo, det var netop det, han vilde ved den tid for at skræmme alle bo rt uden „hin enkelte“ . Hjemme i sit enebo så han så godt som aldrig nogen, kun fattige mennesker og mit søskendebarn Emil Boesen fik adgang til ham. Når jeg spaserede med ham har jeg hø rt ham ud­ tale sig om sine skrifter i udtryk, der ligesom skummede af overmod; var det virkelig ment eller dialektisk a t forstå, sagt på skrøm t? Ingen af alle Københavns præ ­ ster hørte han heller end Visby, og a tte r m åtte jeg spørge, om det var hans alvor eller ikke. Man véd aldrig re t, hvor man har en iron iker, en „iag ttager“ ; han- vil „gå ud og ind“ i en, man skal pompes og man skal bruges, det er det eneste, man kan blive klog på, og det virker afgjort frastødende. Heller ikke tiltra k disse skrifter mig i nogen høj g rad, trods den blændende åndrighed; de var mig for dialektisk indviklede, for skruede, og jeg nøjedes derfor gærne med a t blade dem igennem. „Enten — eller’s “ livsmodsætninger havde jeg selv gennemlevet, og det fyldigere og dybere, skønt ikke med den lidenskabens styrke, hvori de optræde her. Jeg havde den gang fundet min fred i troen på Kristus som genløser, men også som verdensfuldender, og den var bædre end „Enten — eller’s “. I psevdonymerne var det a tte r mest liden­ skaben, den religjøse lidenskab, som slog mig. Jeg mis­ kændte ikke den stilling, S. K ierkegaard tog „i eksi­ stensen“ over for tankens hovmod, ikke hans vidunderligt skarpe blik for det sjælelige eller den rø st fra samvittig