HammerichEtLevnetsløb

51 navnligt logiken og æstetiken, hørte desuden Martensens forelæsninger og fornyede omgangen med denne vor ungdomsven. Streng øvelse i den rene tænkning gjorde mig godt efter et liv, som jeg levede det i Starup, hvor helt andre sjæleævner blev tagne i brug. Med en modtagelighed, som ligger i min n atu r, hengav jeg mig således en tid til indtryk, der ellers efter min åndsretning ligge mig fjæ rn t; det sjæl- og selvløse almene havde jeg altid haft en gru for. Det undrer mig derfor, de kunde blive så stærke, som de blev. Både et uudgivet historisk arbejde og adskillige større digte pege imidlertid hen i den ret­ ning, og selv mit gode danske mæle tog skade af filo­ sofiens barbariske kunstsprog. Derimod er jeg mig ikke nogen umiddelbar påvirk­ ning bevidst fra S ø r e n K i e r k e g a a r d , hvis glimrende skribentbane lige nu blev åbnet. På gaden, på volden ha r jeg som så mangen i København jævnligt stødt på ham i de dage, da han, efter lagt plan, lod sit person­ lige liv modarbejde sine skrifter. Han fik mig da under armen, såfræmt han ellers ikke havde anden brug for sin tid ; mens han gik, udtænkte han næmlig i hovedet ord til andet det, han siden nedskrev. Hvor det kunde mylre fræm af ham, snart med dybsindige tanker, snart med vittige indfald! En eftermiddag, husker jeg, traf hans broder og jeg, der gjorde en skovtur med min fader, ham ude ved Bellevue; vejret var yndigt, solen legede med bladene, og skyggen blev dobbelt dyb i modsætning til det klare, grønlige lys, der faldt ind gennem løvet. Jeg talte derom. „Å ja såmænd“, sagde han, „kønt nok, men den a rt sjælløse skønhed bliver man også ked ad. Tror De da, jeg derfor kom herhen? Nej, men jeg skulde have mig et bad, og i København er der jo alle vegne fuldt med de Hanjøder. Så tog jeg en Wiener-vogn og fik badet, nu er jeg lige færdig og kører straks hjem igen .