HammerichEtLevnetsløb

47 det: „vi beholder ham ikke længe, der er ingen stilling (ro) ved ham !“ En plan om at komme til København ved bytning af kald var lagt, men glippede. Da blev jeg syg , en snigende koldfeber, jeg bar på fra udenlandsrejsen, kastede sig på milten, og lægerne gav præstegården skyld; den lå på a t meget fugtigt sted i en hulning. Mit bryst skadede in tet, jeg kunde kun ikke bruge det på grund af sammenhængen mellem bryst og underliv, en­ hver prædiken kostede mig smerter. Den rejse, fader gjorde med os til Kiel, skaffede blot lindring, så længe den varede. Lægerne krævede bydende ophør med præste- gærningen til en tid og ændring af opholdssted så snart som muligt; de tilrådede en flytning til et andet kald. I S tarup gik det fra mund til mund, om hvor så den og så den havde hø rt uglerne tude i præstegården, „og hvad det har a t betyde, véd en da!“ At jeg tog mig sygdommen nær, tør jeg ikke sige med sandhed, snarere så jeg den som en heldig tilskikkelse og gjorde måske mere væsen af den, end nødvendigt var. Jeg overvejede, om det ikke var bædre at fratræde ærn- bedet end overlade det til den første den bædste hjælpe­ præst, som let kunde tænke helt anderledes om kristen­ dom end jeg. Lysten til et rent videnskabeligt liv fik magten, og jeg faldt atter på at bosætte mig som do­ sent i Lund, hvor man levede meget billigt. Men det stred fader imod til det yderste: „jeg skulde dog ikke“, skrev han, „selv gøre mig landflygtig og politisk mis­ tænkelig, for at spise sildesalat i Sverige.“ Hans råd var: orlov, mens jeg underkastede mig en kur i Køben­ havn, og andragende om en hjælpepræst, hvem jeg ro­ ligt kunde overlade æmbedet. Det samme foreslag om hjæ lpepræst kom fra kanselliet, da jeg ikke des mindre havde søgt afsked. Det første, det da gjaldt om, var at finde en sådan mand, og mine tanker lededes hen på kandidat F r. H e l