HammerichEtLevnetsløb

48 v e g , der havde et s to rt navn bland t de fynske for­ sam lingsfolk; man var næ r ved at storme den kirke, hvor han prædikede. Jeg indbød ham til mig, han kom, og vi mærkede snart begge, vi ypperligt kunde gå sammen. Han var et indtagende ungt menneske, mild og blød og en dygtig teolog, især hjemme til gavns i sit ebræiske testamente. S tuderet havde han i Tyskland, hvor Hof­ mann, Delitzch, Bährs symbolik havde givet ham sans for typisk tolkning af skriften og for profeterne og Jo ­ hannes’ åbenbaring. Det var æmner nok for sam taler til langt ud på natten, men de gik for dybt for lægfolk. En gang hørte Niels Thomsen på, da vi talte om tallenes symbolik, han var kommen fra H jarup for a t få „noget for h ja rte t“, som han udtrykte sig, og nu var han nær ved a t falde i søvn. Fr. Helveg var afgjort teologisk tysk dannet, og jeg historisk dansk dannet, når vore sam taler drejede sig om det folkelige, studsede han derfor i førstningen. E fter­ hånden gik dog et lys op for ham også for den side af livet, og lian blev en varm t følende dansk mand. Han h a r siden ofte med glæde dvælet ved hine timer, vi til­ bragte med hinanden, og mig går det ligeså. En sam­ tale med ham virker vækkende på mig, som i min ung­ dom sam talerne med Ley, måske — det er noget egent ved mig — netop fordi de tanker, de kastede ud, ikke altid var dem selv fuldt klare. Altså vi var enige i det væsenlige, og han vilde gærne for en tid overtage m it æmbede. Det næste blev da regeringens tilladelse dertil, som m åtte udvirkes, og det holdt lidt hårdt. Men biskop Tage Müller tog sig af sagen, og Helveg havde i Odense læ rt a t kænde kongen og dronningen og stod i yndest hos dem; derfor lykkedes det I forsommeren 1842 blev han kaldet til min h j æ l p e p r æ s t , mens jeg fik o r l o v på et år for a t rejse til København og genvinde helbreden.