HammerichEtLevnetsløb

46 Den måde, hvorpå især han talte om fri konge og frit folk, æggede til skarp modsigelse, skarpest ytrede afdøde ingeniørkaptajn Fibiger sig. „Man kan vel, mener jeg, også gærne tale om frihed hos slagteren og studen. Studen h a r frihed til a t brøle og slagteren til at slå den for panden“. Og da nu Lindberg som p rak tiker blev fantast og oprettede en frivilligstatsgældsafbetalingskasse, gav han sig selv og den sag, han tjænte, blot for alle spottens våben. Det smertede mig dybt, da jeg mærkede deres blindhed, med hvem jeg delte både kristen tro og kærlighed til frihed og fædreneland. Men det, jeg gjorde, m åtte jeg gøre, det koste hvad det vilde; th i jeg dulgte mig heller ikke, hvor lidet heldigt sagen muligvis kunde stille sig for mig som æmbedsmand. Og jeg ha r ingen sinde angret det, min samvittighed frikænder mig, a t tie vilde have været fejghed. Hvilken tilsyneladende dobbelthed var der ikke nu i mig! Én som præst i S tarup, og en anden som skri­ bent i København; a t det var to sider, hvori en og samme åndens enhed skulde åbenbare sig, vidste jeg og stred for at gøre til sandhed, skønt i al skrøbelighed. Mine venner af bondestanden hørte im idlertid lidet eller in tet om, hvad jeg foretog mig i København, ænsede det i alt fald ikke. Nu er det ikke så, og en stor del er ivrige venstremænd. Men efter dette København var en stærk længsel vågnet i min sjæl. Jeg levede i Jylland under de lykke­ ligste omstændigheder, mellem en almue, som hang ved mig, og jeg havde gammel kærlighed til almuen; allige­ vel følte jeg dog, her var in tet blivende sted. „Du duer i grunden ikke,“ sagde jeg til mig selv, „til landsby­ præ st; du forstår dig ej re t på sjælepleje, du ransager ikke skrifterne ved nat og dag og lever ikke troslivet som du burde, mens du på den anden side h a r ævner, som her ikke kan udfolde sig“. Og i min menighed hed