HammerichEtLevnetsløb

45 med hån betrag ter både konge og fædreland, med spot ta le r om det danske hjærte, med foragt overser den kristne kirke, med djævelsk kulde behandler hvert hjærte- spørgsm ål“. F ader var i højeste grad ængstelig for mig, kun P. K ierkegaard kunde se roligere på hvad jeg vilde. I min ungdomshistorie har jeg omtalt G r u n d tv ig s stilling til p o l i t i k e n ; a t hans foreslag om sognefrihed fandt modstand i stænderne også fra den liberale side, a t Clausen optrådte som en af de „liberales“ mærkis- mænd, kunde naturligvis ikke lade ham se sagen i et andet lys. Stænderindretningen, Frederik den 6tes gave, havde han i og for sig intet imod, men dermed skulde der så standses på den vej. Han ivrede mod parla­ mentarisme, „regerende undersåtter“, talte om den frie konge og det frie folk, skrev sin sang „kongehånd og folkestemme“, og væntede meget af Kristjan den ottende for friheden, som han nu opfattede den. Så meget des mere m åtte han gøre det, som han gennem dronning Karoline Amalie bragtes i et personligt forhold til kongen, der lyttede til hans ord om folkelig oplysning og „folke­ højskolen i Soer“. Han fræmhævede med overbevisningens styrke, a tte r og atter, at frihed uden sand folkeoplysning gæmte store farer i sig. Grundtvigs syn på sagen optog nu Lindberg, og hvad der var poetisk i det og ophøjet, blev under hans hænder bred prosa. Han talte stærkt om faren for et folketyranni, og deri gjorde han ikke ilde, mange af hans nuværende venner kunde her lære noget af ham. Men han priste også enevældens ypperlighed og kaldte den „den ejendommelig danske forfatning, svarende til det danske folks ånd.“ „Ejendommelig dansk“, skrev jeg til ham ; „å ja lige så meget som parykkerne! Ene­ vælde og parykker ere fostre af en åndsforladt tid, og til lykke for os kun importerede franske varer, man ikke skulde sætte kongelig dansk stempel på.“