HammerichEtLevnetsløb

40 formeligt, midt i al den ulykke glæmte konen im idlertid ikke a t røre rund t i jydepotten med vælling, som stod over ilden til „n a tte r“ (nadver). Samme øjeblik brød tyven hul på udhuset og smuttede om ved en af vagterne i kålgården, der ikke passede godt nok p å; kedelen holdt han over hovedet og styrtede ned ad den b ratte bakke til en tørvegrav, manden bag efter og fik tag i ham. „Det jager vel it så stærkt, bitte Je n s, du får tøve og stunde dig og snakke fornuftig med os!“ „Å nej, å nej, Per, lad mig drukne mig, lad mig bare drukne m ig!“ råb te tyven, mens han blev slæbt inden for til os i stuen. En stund hørte man nu ikke andet end gråd og jam ren, „det er dog et sælle værend her inde,“ sagde han til sidst, „dem hyl’ s å !“ Vællingen var imens færdig, blev øst op i et lerfad og stillet på bordet, hvor familjen tog plads hver med sin træ ske og langede til fadet. Konen havde også skåret af „en ruglev“ og b red t smør derpå. Man tav og spiste „n a tte r“, alt imellem kom et lille ord fra den ene eller anden. „Du er også tumbet, Jens, re t et pjevs!“ sagde konen, tav igen og tog sig en skefuld vælling. „Å a vil drukne mig, a kommer it til præsten, a bliver vist hélt ned,“ hylede datteren med maden i munden og bed på ny af smørrebrødet. „Jens, kom du og få dig et korn vælling med,“ sagde konen, „og tag så din hat, du frys så! Å, det menneske, han gør os ulykkelige! Vi kommer alle på sognet! Ellers var han altid så god ad sig !“ Det skete som hun sagde, og Jens fik sin hat på og skeen fat. Det hele så ud som et husligt optrin i al skikkelig­ hed ; Starup-mænd lod Jens gå frit omkring og gøre, hvad han vilde, spurgte ham også af og til om ét og andet, men meget venligt. E t par sad i en krog og hviskede om, hvem der så skulde sørge for hans kone og børn, vort sogn eller nabosognet. Det virkede dæmpende