HammerichEtLevnetsløb

39 sig ærinde med en bøsse, imens havde øjnene med sig og også fik kik både på haren og andre stjålne sager. Herefter satte vi os til vogns sent om kvæld, Johan Bertelsen, jeg og et par mænd, væbnede med gode stokke og et spyd. Tyven bode i en afdal, der hang sammen med Yejledalen, i et ægte jysk slug; langlige, sorte bakkeknuder strakte sig ned efter mod en å, hist og her lå snedriver, og måneskin var det og stille luft mellem frost og tø. Vi havde steget ned af vognen i nogen af­ stand fra huset og nærmede os det lydløst, hundene bjæffede, ellers hørtes intet. Da stod ved en drejning af vejen tyven, Jens Bødker, med ét for os; han havde været på skovhugst og var kændeligt overrasket, men kunde ikke undvige os. Han fattede sig på stedet og gik et par skridt fræmad. „Hvor er dog de mange folk fra?“ spurgte han. „S tarup !“ svarede Johan Bertelsen og tog ham til siden. „Der er kommet en stor kedel og møj andet bo rt hos vor præst, måske kunde du vide besked der­ om?“ „Nej,“ svarede Jens, „I er hélt fejl, for kedelen véd a mig fri, men der kunde være noget andet pilleri. Johan, lår I mig it løbe et bitte korn i forvejen?“ Og han sprang af sted, jeg i hælene på ham, efter et kort ophold også lid t sindigere Johan Bertelsen, der råbte: „rend efter ham, folk!“ Huset blev nu omringet, og jeg med to andre skyndte os ind i stuen, hvor en kvælende „ånge“, som Jyden siger, af tørv og våde, ophængte klæder slog os i møde. Her var dog ingen Jens at se, han var flygtet til et udhus, døren havde han smækket i efter sig og tumlede med noget svært; men konen og børnene sad omkring skorstenen. „Å, Jens lille“, klynkede hun, „hvad har du gjort, hvad ha r du gjort! Det menneske gør os ulykkelige. Han havde brændevin, ellers skal han aldrig gøre nogen ondt. Søde herr magister, bed dog godt for mig og mine b ø rn !“ Børnene græd, en halvvoksen datter hylede