HammerichEtLevnetsløb

38 kirken, dér anhøre vielsen og nedbede en kristelig kopu­ lation og hædre deres offerfærd, sam t efter kirke, om I da vilde være følgagtige igen til b rud ehu se t, for dér at tage til takke med et tarveligt bryllupsmåltid og så for­ blive efter enlivers eget behag for a t fornøje eder. For sådan æresbevisning love vi igen i alle mulige måder at forskylde og aftjæne. Og vil I så være så gode a t stå mig budet til!“ F o rre st i brudefølget red forriderne i firspring, derefter fulgte vogne med spillemænd og brudepiger, derefter en med bruden og de to brudekoner i fuld stads og en anden med brudgommen og de to brude- mænd. Fløjten og violen lod sig høre, piskene smeldede smeld i smeld, så vidt jeg husker, faldt og skud af og til, til ære for b ru d ep a rre t; og jo flere regnskærme man kunde føre med, des „knøvere“ var det. Gildet stod gærne i en lade, pyntet med grønt, hvor bræder lagte over tønder tjænte til bænke, „send“ var der kommet nok af, fjederkræ, oste, gryn, kød, og mellem hver re t blev piben tændt. Af og til m åtte jeg med uden for, „et lille stød“ i marken og se, hvordan kornet stod. E fter bordet kom dansen. Måske en lille historie her kan finde plads, den viser, hvorledes Jyden tager det, når der en gang hændes ham noget. En n a t, sent på vintren skete indbrud i min præstegård, en stor grubekedel, en hare og en del andre fødevarer blev ranede. Morgenen derpå, da jeg gjorde mælding, indfandt sognefogeden Johan Bertelsen sig på åstedet og målte omhyggeligt de spor af træsko, som forefandtes. De ledede op til et skovhus, hvor en mand af tvetydigt rygte havde været inde den foregående n a t; på ham m åtte m istanken falde. Han havde imid­ lertid strak s forladt skovhuset og tag et til sit hjem i et nabosogn, hvorhen han nys var flyttet. Ved efterretning herom sendtes en snu karl ud på spejderi, der gjorde