HammerichEtLevnetsløb

37 indberetninger fra landets præster, indmældte ban: „disse to sogner er der in tet at skriffue om“. Det er re t oplysende at lægge mærke til, hvor længe lævningerne af frihed og kommunalt selvstyre dog kunde holde ud. Endnu ved slutningen af det 17de hundredår havde bonden sit sæde som tingmand og trådte i herreds­ fogdens sted, såfræmt denne var part i sagen. „Luden“ (luren) kaldte dem sammen til grandestævne midt i byerne, ved tingstenene; sådanne stene fandtes i min tid endnu i S tarup, Nebel og Fredsted. Bønderne .vedtog selv, hvorledes man skulde have det med „byeus hyrde“, med kodriften og kohaven, de vrinske heste, med hegnene, høsten og skovens fredning. De bøder, der sattes for overtrædelse heraf, tilkom det „videfogden“ — også en grandefoged omtales — at inddrive hos de efterladne; endnu ha r man en sådan af mændene valgt videfoged i Nebel. E t brevskab af 1739, underskrevet af lodsejerne, påbyder „ikke a t forøde disse ommældte strafbøder til drik eller nogen ufornødenhed“ ; de skulde enten deles efter h artk o rn e t eller bruges til byens fælles tarv. Af gamle navne fandtes ikke så få i brug, gamle skikke tab te sig derimod mere og mere. Dog var ad­ skillige af dem bevarede, der hang sammen med gifter­ målet: friermanden til a t indlede det, og talgildet, hvor medgiften aftaltes efter langsommelige uuderhandlinger: „Så gir du,Niels, det lille øg og 20 spesier til!“ „Det lille øg?Nej, Halvor, det er for møj værd!“ „Har du ham da itkærere til din datter end som så?“ „Du skal it sige, te a har ham it kær. Men o. s. v.“ Bydemandens ræmse lød som følger. „Jeg haver en venlig hilsen til eder. Da det haver behaget det al­ gode forsyn a t stifte ægteforening mellem velagte ung­ karl N. N.og dydsirede pige N. N. førstkommende løverdag, så er det vores venlige begæring til eder, om I vilde behage a t indfinde eder bemældte dags formiddag kl. 11 i vores gård, for derfra at gøre følgeskab til