HammerichEtLevnetsløb

32 Således synger gamle Kingo. Hvor tit er jeg ikke blevet mindet derom af kraftens og sandhedens Ånd, og a tte r hvor tit har jeg ikke overhørt mindelsen? F arer true også på et andet hold. Den, som leder en bevægelse, kan så let gøre meget med, for ikke at miste dem, han leder; ja han kan lige fræm lade sig tram pe ned af mængden, hvis han vil tækkes den for enhver pris. Det har vi alt for mange eksempler på både i kirkelivet og folkelivet, og jeg færdedes nok mellem folket, bares nok op af det; faren derved kænder jeg fuldt vel. G jaldt det før om a t hengive sig selv i Herren, så gælder det her a t hævde sig i Herren og være mand. Blive en Jøde for Jøden og Græker for Grækeren, men kun for at vinde dem for den, der er den levende, pe r­ sonlige sa n d h e d ; og de vindes ikke for K ristu s, når man sm igrer det vrange hos dem og kaster sig selv, sin tro og overbevisning hen for dem. („Den fejge står udenfor Guds rige mellem vantro og mordere“ (Joh. åb. 21, 8). Alt det har jeg set klart, har jeg da også handlet derefter? Den afgørende kraftprøve fandt ikke sted og kunde ikke finde sted, før vi' havde sammenlevet os endnu meget inderligere, end det kunde ske i de få år, jeg var i S tarup. En p ræ st har en mængde v e r d s l i g e gøremål, isæ r den gang, da han endnu var sogneforstanderskabets selv­ skrevne formand. Det bragte mig da i forbindelse med et par dygtige landmænd uden for bondestanden, der i åndsretning ellers stod mig fjærnere. Jeg tø r, mindre p raktisk som jeg er, ikke tale om kærlighed til den side af æmbedet, im idlertid tog jeg det som gavnlig øvelse for mig og stræbte efter at gøre min pligt. „Opsæt ikke en nødvendig gærning til i morgen, udfør den derimod