HammerichEtLevnetsløb

30

Gærne vilcle jeg åbne deres øjne for historien, vore sagn og viser, tænkte og på foredrag herom ; dog blev det ved tanken alene, at sætte den i værk, forekom mig endnu for tidligt. Der var så meget, som næ rm est ved­ rø rte det egenligt kristelige, hvorom vi først m åtte komme på det rene. Til megen opmuntring blev b e s ø g mig af præster, med hvem jeg var åndsenig, „den ebræiske Muller“ og B irkedal, der endnu sad som en ensom fugl m idt på heden. Begge bragte de frisk liv og munterhed med, Birkedals munterhed kunde endog gå meget vidt. Ved det nordiske kirkemøde i K ristjania havde en del men­ nesker, mest P ietister, samlet sig i et værtshus og væntede på ham ; de vilde så gærne tale med den mand, hvis prædikener var dem til stor opbyggelse. Han havde fået det a t vide på en ridetur, vejret var slet og han tilsølet af ridtet, dog frejdigt red han fræm, holdt uden for værtshusvinduerne, hvor der var fuldt med folk, tog h atten af og sagd e : „ja, her ser De mig, mine herrer og dam er; det ko ster 4 skilling!“ Man tænke sig, hvilket sæt det må have givet i P ietister, men ju s t der­ for gjorde han det. Det er noget andet, når man får besøg på landet end i staden. Så giver vennen sig stunder et par dage eller længer, man er sammen fra morgen til aften og kommer hinanden meget nærmere end under almindelige omstændigheder. Fu ld t op var der a t tale om, mens man ellers endnu i hin tid hørte præ ster h ist og her underholde hinanden med klager over, hvor offeret dog tog af især i den magre trin itatistid , over de synkende kornpriser og provstens mange udsæ ttelser på præste­ gården. Navnligt gennemtalte vi en præsts stilling over for de vakte Kristne. Yi vare enige om, a t Kristus skal forkyndes som genløseren for hele mennesket, også for de sider, der ikke lige fræm hænge sammen med kristen­ dommen; vi havde læ rt a t skatte det folkelige, og vi