HammerichEtLevnetsløb

24 Hammericli.“ „Ja, hvad da,“ svarede han, „det er ja noget forfærdeligt! Man kunde tro, det var kommet ud fra dem, som ønskede det gærne.“ „ Ja ,“ svarede jeg, „måske De tænker, at det er kommet fra mig, for jeg kan i grunden ikke nægte, a t jeg nok ønskede at have Hammerich til min præ st.“ „Ja, det kunde jeg nok tænke, for de to drives af samme ånd!“ „Ja,“ sagde jeg, „men det være dog langt fra, a t det rygte er kommet ud fra mig, eller at det er oprundet i magisterens hjærte. Men jeg haver sagt ham, at det kunde være tænkeligt, ja det kunde nok være troligt, a t Find vilde bytte med ham, omendskønt jeg haver aldrig ta lt med pastor F ind derom .“ „Hvor kunde De dog sige d e tte ? “ svarede han mig kort. „Jo, det kunde jeg nok,“ svarede jeg, „herr pastor, for De haver en gang sagt mig, a t De hverken vilde være her eller kunde være her. Og så tænkte jeg og svarede herpå efter Deres egne ord, a t det nok kunde være troligt, a t De vilde by tte.“ „ Ja ,“ sagde han, „skulde jeg bytte, så skulde jeg have årligt 500 rdlr. i bytte, for så meget er m it kald hædre. For jeg vil ikke have en skillings tab derved.“ Hvorpå jeg straks kunde høre, at det ikke var sandt, a t han aldrig havde tænkt derpå; for det kunde han ikke bedømme så hastigt. Jeg svarede på hans sidste, næmlig på hans ta b : „det trode jeg om samme, a t magisteren slet ikke forlanger, når der kunde gøres rede for, det var så meget hædre.“ „Men,“ svarede jeg, „magisteren vil ikke heller give én skilling i bytte, fordi han så det kald, som han havde, som et kald af Herren, hvilket han ikke vilde veksle bort for penge.“ Så svarede han mig, at han nøjere vilde overlægge dette, og tillige vilde han i alt fald først tale med biskoppen. Derom véd jeg så ikke mere. Nu tak for sidst, jeg haver meget travlt og står lige og skal til Kolding. Lev nu vel i Herren og vær hilset mange gange fra mig og m it hus og alle troende i Hjarup! Deres forbundne ven og brodér Niels Thomsen, i stor h a st.“